Gødningslæren og Sædskiftet

184 efter de nævnte Forhold, som, naar Jordbunds- og Vejrfor- holdene undtages, skifter i Tidens Løb. At Sædskiftet skal være tidssvarende, vil sige, at det først og fremmest maa give Plads til de Afgrøder, som for Tiden kan afsættes — direkte eller indirekte — med størst mulig Fordel. For Landbruget i dets Helhed er det jo Prisforholdene paa Verdensmarkedet, der har afgjørende Indflydelse paa, hvilke Afgrøder vi fortrinsvis bør dyrke. Alen, som bekjendt, kan Prisforholdene forandre sig betyde- ligt, og for hver Gang det sker, bør ogsaa Driftssystemet, hvor under Sædskiftet altid er et vigtigt Led, forandres i Forhold dertil. Dernæst kræver et tidssvarende Sædskifte, at man tager tilbørligt Hensyn til Jordens Kultur og Gød- ningskraft, hvorpaa der jo kan være overordentlig stor Forskjel. Hvad dernæst den e n kel te Landmænds Evner og Vilkaar angaar, lærer Erfaringen os tydeligt nok, at dette ogsaa har megen Indflydelse paa Sædskiftet, og da navnlig paa dets Gjennemførelse. Selv det mest tidssvarende Sædskifte kan nemlig ikke bære sig selv, thi Sædskiftet er kun et Middel, og det kan følgelig kun blive virkelig godt, naar Manden, der har med det at gjøre, formaar fuldt ud at gjennemføre det. For saa vidt er det Sædskifte det bedste, som hver enkelt Landmand kan magte ordentlig, og da Landmændenes Evner, Udvikling, Dygtighed ogFormues- vilkaar langt fra er ens, er det ganske naturligt, at der under iøvrigt de samme .Forhold tindes tydelige Afvigelser i deres Sædskifter. Imidlertid maa det være indlysende, at det er et tidssvarende, vel ordnet og vel gjennemført Sæd- skifte, alle af yderste Flid bør stræbe efter at faa indført, og at personlige Mangler over derfor maa søges afhjulpne jo før jo hellere. At stedlige Forhold øver og bør øve kjendelig Ind- flydelse paa Sædskiftet, er sikkert nok. Nærheden af en større Kjøbstad, en Roesukkerfabrik, Station eller Havn med- fører saaledes helt andre Afsætningsvilkaar, end hvor man er milevidt fjærnet derfra. Ligeledes er det af stor Betydning, om der til Ejendommen hører en Del bedre Eng eller ikke, og at der ogsaa maa tages meget Hensyn til de stedlige Jordbunds- og Vejrforhold, er jo almindelig kjendt.