Gødningslæren og Sædskiftet

194 nogenlunde udryddes, inden Jorden blev lagt ud med Klø- ver, thi ellers vilde den trykkes alt for meget af de na- turlige Græsser. For at faa tilstrækkelig Tid og Plads til alt dette, maatte man lade Jorden ligge uden Afgrøde et helt Aar og saa endda bearbejde den ved enhver Lejlig- hed, eller med andre Ord fuldstændigt brakke den. Ordet „brakke“ er følgelig ogsaa tysk og betyder nærmest at brække Jorden op efter længere Tids Græsleje. Paa den Tid, de store Landbrugsreformer kom frem her i Lan- det, var Kobbelbruget i mange holstenske Landbrug kommet frem i en Form, som med Rette maatte vække vor Opmærk- hed. Dets Sædfølge var da gjærne denne: 1) Helbrak. 5) Havre. 2) Raps. 6) Havre. 3) Vintersæd. 7—11) Kløver og Græs. 4) Byg. Det ses heraf, at Græslejet fremdeles var langt, læn- gere, end Rødkløveren kunde holde ud, og da der endnu ikke blev saaet Timothe, Rajgræs el. lign, mellem den, viser dette, at Jorden under Brakningen ikke blev fuld- stændig renset for Kvik, thi selv i de sidste Aar. da Klø- veren manglede, blev der dog ikke saa daarligt Græs, hvilket dog ogsaa for en stor Del skyldtes de heldige Vejrforhold, Græsserne har netop i Holsten, idet Vejret dér er jævnt mildt med næsten altid fugtig Luft. Det var Kobbelbruget i begge de foran nævnte for- mer, hvorefter dette Sædskifte fandt Indgang her i Landet. Det holstenske Landbrug var ogsaa gaaet saa kjendeligt frem under det, at det ganske naturligt maatte tiltrække sig vor Opmærksomhed, saa meget mere, som et ikke lille Antal af yngre danske Landmænd uden for Bondestanden rejste til Holsten for at lære Landvæsen. Kobbelbruget med Helbrak og Kløver viste sig især fortrinligt. Ved den fuldstændige Helbrak med Rydning af Sten og Stub, ved Gravning af Grøfter og Jordfyldning naaede man endelig at kunne faa Jorden god i fysisk Henseende: tilstrækkelig ren, skjør, udluftet og bekvem, hvorved Jordens „gamle Kraft“ fik gode Betingelser for at kunne optages som Næring til- lige med den anvendte Gødning af Afgrøderne. Jorden blev