Gødningslæren og Sædskiftet

193 Priser derpaa. Det gjaldt derfor om at faa Jorden til at yde større Afgrøder af saa vel Korn- som Foderafgrøder, og derfor var det, at man stræbte efter at faa saa megen Jord ind under Ploven og Kobbelbruget som mulig, thi det viste sig snart, at Jorden derved gav større Udbytte baade af Korn og Græs end tidligere, idet Jordens gamle Kraft, dens naturlige Indhold af hidtil ubrugt Plantenæring, ved en bedre Bearbejdning og et bedre Sædskifte kom i Omsætning og kunde altsaa fremme Afgrødernes Vækst langt mere end hidtil. I Begyndelsen var der dog ikke Tale om under Kobbelbruget at lægge Jorden ud med Kløver og gode Græsser, men naar Jorden havde baaret Korn 5—6 Aar i Træk, lod man den blot ligge andre 5—6 Aar til naturlig Græsgang, idet Kvik og andre sejlivede Græsser med Ud- løbere da kunde give ret god Græsning efter Tidens For- dringer. Foreløbig anvendtes der nemlig heller ikke Brak i Kobbelbruget, saa Jorden aldrig var ren for naturligt Græs. Kobbelbruget i Holsten bestod gjærne af 11 Skifter, og før Brak og Kløver blev indført, var Sædfølgen f. Eks. denne: 1) Boghvede. 4) Havre. 2) j Rug. 5) Rug. 3) Havre. 6—11) naturligt Græs. Det varede dog ikke længe, inden Kobbelbruget i Holsten begyndte at faa et andet Udseende, idet baade Helbrak og Udlæg med Kløver blev taget med deri. Det var aabenbart den allerede omtalte Prisstigning baade paa Korn og Mælkeriprodukter, som gav den egentlige Opfordring dertil. Den naturlige Græsning i det nævnte Kobbelbrug ydede for lidt baade til Sommer- og Vinterfodring. Paa den anden Side kunde der ikke være Tale om at indskrænke Kornavlen for at faa Plads til mere Græsgang og Høslæt, thi dertil var Kornet i for gode og for stigende Priser. Man vilde hellere udvide Kornavlen end indskrænke den og saa samtidig prøve paa at avle en større Mængde Foder paa den dyrkede Jord. Man indførte da Kløveren i Udlæget, men det viste sig snart, at skulde den blive til noget, maatte Jorden sættes i langt bedre Orden end hidtil: det skadelige Vand maatte afledes, Jorden helst mergles, og i hvert Fald maatte Kvik (Senegræs) og lignende Græsser 13