Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
192 fra Midten af forrige Aarhundrede begyndte at forbedre Landbruget og her under frigjorde Bondestanden, op- hævede Fællesskabet osv., saa vilde og kunde de ledende Mænd ikke holde paa de gamle Sædskifter, hvortil saa mange Savn og saa megen Elendighed knyttede sig. Nye Sædskifter blev derfor anbefalet og efterhaanden indført. Kobbelbruget før 1830. Det Sædskifte, som man fra forrige Aarhundredes Midte navnlig søgte at faa indført her i Landet, var Kobbelbruget, som en Tid lang da havde været i Brug i flere Egne af Tyskland, saaledes ogsaa i Holsten, hvor det endog havde et almindeligt Ry for sin Godhed. I det hele taget var Landbruget i det østlige Holsten den Gang sær- deles godt efter Tidens Lejlighed. Jorden er nemlig god baade til Korn og Græs, og Afsætningen af saa vel Korn som Smør, Ost og Flæsk var derfra særdeles heldig, idet Hamburg var en udmærket Markedsplads. Disse heldige Afsætningsforhold gav de holstenske Landmænd Drift til at tage fat, og allerede for længe siden var man derfor i Hol- sten gaaet bort fra Trevangsbruget og havde indført Kobbel- bruget i Stedet. Forskjellen paa disse to Sædskifter var i Begyndelsen væsentlig den, at man under det første kun dyrkede en ganske ubetydelig Del af den tilliggende Jord, mens man under det sidste netop lagde den største Vægt paa, at saa megen Jord som mulig blev taget ind under Ploven og Sædskiftet. I Holsten blev det tillige Skik at indhegne sin Jord efter Fællesskabets Ophævelse, og det ikke blot dens Ydergrænser, men ogsaa Grænserne mellem de enkelte Skifter. Disse Hegn bestod gjærne af Jorddiger med Hækker af Pil og andre Træer oven paa. Inden for saadanne Hegn kunde Kreaturerne gaa løse og i Læ, og Markfred vor tillige bragt til Veje. Ethvert indhegnet Stykke Jord kaldtes paa Tysk et „Kobbel“; deraf Navnet paa det ny Sædskifte. Da Kobbelbruget blev indført i Holsten, ønskede man her ved dets Hjælp baade at faa Kornavlen og Mælke ri- bru g et fremmet, fordi Afsætningen paa Korn og Mælken- produkter, som nævnt, var let og sikker og under stigende