Gødningslæren og Sædskiftet

Stykke Hornkvæg, og at dette igjen fik en meget slet Ind- flydelse paa Dyrkningen af Jorden, forstaas let. Som Vid- nesbyrd om, hvor ilde Landbrugets Stilling den Gang var, kan blot nævnes, at Hundreder af Bøndergaarde laa øde hen, at vi maatte indføre Korn og Smør enkelte Aar, og at omtr. Vio af Befolkningen paa Landet levede af Tiggeri. Under slige ulykkelige Landbrugsforhold kunde na- turligvis intet Sædskifte være godt. Det gamle, berømte Trevangsbrug blev helt forkludret. For at skaffe J?øds til Kreaturerne lod man dem gaa ude til Jul, ja de gamle Heste, Ungkvæget og Faarene kom i aarvis aldrig under Tag. Men under Kreaturernes Løsdrift — Ævret blev jo fuldstændig opgivet efter Høst — maatte man opsætte Rugens Saaning længere end ønskeligt, til først i Novbr. eller endnu senere. Det kunde da let ske, at man slet ingen Hug fik saaet om Efteraaret, og saa maatte man nøjes med at saa Vaarrug. Den Del af Trevangsbruget, som skulde brakkes til Rugen, forsømte man Rensningen af og fik da ganske vist noget Græs til G-jengjæld; etter at Kvægpesten havde udtyndet Besætningen stærkt, kunde man heller ikke gøde Jorden saa godt som før, og begge Dele i Forening førte da til den Forandring af Trevangs- bruget, at Rug- og Bygskiftet byttedes om, og Sædskiftet blev da: Græs (Fælleden), Byg og Vaarrug *). Da Jor- den saaledes blev baade bearbejdet og gødet daarligere og daarligere, gav den ogsaa et ringere og ringere Udbytte, og Misvækst var slet ikke saa sjælden. Da man saa endelig *) Trevangsbruget i denne Form beskrives saaledes: Hver By havde sædvanlig 3 Marker, som ved Risgjærder var adskilte fra hverandre. Fælleden blev brudt medVaarsæd, nemlig Byg, saa vidt Gødningen kunde tilstrække, Resten, med Havre. Næste Aar blev saaet Kug uden Gødning efter Byg, og Havre efter Havre. Tredje Aar laa Marken Fælled, nemlig til fælles Græsning for alle Byens Kreaturer. — Der fandtes sædvanlig i hver Mark en Del Moser og Enge, som i de to Kornaar blev anvendte til Høbjærgning, og i det 3. Aar tjente til at afgive tarveligt Græs, som tillige med det, der kunde vokse op af sig selv paa Agerlandet, maatte ernære Kreaturerne indtil Høsten. Efter denne kom Kreaturerne i Ævret, først i en Mark, siden i en anden, thi Gjærderne, der adskilte Markerne, blev vel vedligeholdte.