Gødningslæren og Sædskiftet

202 faa Aar viste det sig, at Jorden blev „kløvertræt“ ved at dyrkes med Kløver saa ofte, og man maatte da forlade det igjen. Imidlertid havde man under dette Sædskifte gjort den Erfaring, at Dyrkning af en bredbladet Afgrøde (Kløver) mellem Kornsorterne var meget heldig for dem af disse, som fulgte efter, langt bedre end om man dyrkede Kornsorterne uafbrudt efter hverandre. Som Følge heraf vilde man ikke gjærne, da man maatte give Slip paa Kløveren i 5. Skifte, igjen lade Kornsorterne følge umiddelbart efter hverandre, og man saa sig følgelig om efter lignende Afgrøder, som kunde træde i Kløverens Sted i 5. Skifte med samme heldige Virkning for Kornsorterne. Af saadanne Afgrøder fandt man ogsaa Ærter og Kartofler. Veksølbruget før 1840. Samtidig med, at Kobbelbruget holdt sit Indtog her i Landet, var der et andet Sædskifte, nemlig Vekselbruget, som Landbrugets ledende Mænd søgte at faa indført i Stedet for Kobbelbruget. Vekselbruget har sit Hjem i England og staar her i Forbindelse med de fortrinlige, engelske Kjødracer af Kvæg og Faar. Da Englænderne for godt et Aarhundrede siden fik Held til at danne sine Kjødracer, maatte de ogsaa med det samme komme til at lægge den største Vægt paa at kunne høste det nødvendige Fedefoder. Det gjaldt følgelig om for dem at give Jordens Dyrkning et Stød fremad, og det naaedes blandt andet ved Indførelsen af Vekselbruget, hvori Korn og Foderafgrøder fik en ligestillet Plads. Det viste sig da ogsaa snart, at Vekselbruget var et godt Sædskifte, idet det i fortrinlig Grad gav Betingelser for, at saa vel Jordens gamle Kraft som den anvendte Gødning blev hurtig og godt benyttet derved. I sin oprindelige og mest berømte Skikkelse var Sædfølgen meget kort og sim- pel, nemlig følgende: 1) Kartofler. 3) Kløver. 2) Byg. 4) Hvede- Det ses heraf, at Brak ikke hører hjemme i Veksel- bruget. idet Englænderne snart opdagede, at med et saadant