Gødningslæren og Sædskiftet

201 I Tiden lige før 1830 fandtes følgende almindelige Former af Kobbelbruget: Paa god Jord: Paa bedre Jord: Paa simpel Jord: 1) Byg, maaske gødet. 2) Rug, gødet. 3) Byg. 4) Ærter. 5) Byg- 6) Havre. 7—11) Kløver. 1) Byg, gødet. 2) Rug. 3) Byg- 4) Havre. 5— 8) Kløver. 1) Boghvede. 2) Rug, gødet. 3) Rug. 4) Havre. 5— 8 eller maaske 9) Græs med lidt Kløver.. Sædfølger med Brak: 1) Helbrak, gødet. 1) Helbrak, gødet. 2) Raps. 2) Vintersæd. 3) Vintersæd. 3) Byg. 4) Byg. 4) Ærter. 5) Havre. 5) Byg. 6) Havre. 6) Havre. 7—8 eller maaske 7—9) Kløver. 9) Kløver. 1) Helbrak, gødet. 2) Vintersæd. 3) Ærter. 4) Byg- 5) Havre. 6) Kløver. Hvor man, navnlig i Fyn og paa større G-aarde, havde 10 eller endnu flere Skifter, prøvede man flere Steder følgende Sædskifter: 1) Helbrak. 2) Raps. 3) Vintersæd. 4) Havre. 5) Kløvel’. 6) Vintersæd. 7) Byg. 8) Havre. 9—11) Kløvør. 1) Helbrak. 2) Hvede. 3) Ærter. 4) Byg- 5) Kløver. 6) Halvbrak. 7) Hvede. 8) Byg. 9—10) Kløver. 11) Havre. Denne Slags Sædskifter kaldte man det overskaarne Kobbelbrug, fordi Kornafgrøderne deles af Kløver midt imellem dem. Hensigten med dette Sædskifte var at faa et større Udbytte af Kløveren, thi naar man, som i det al- mindelige Kobbelbrug, i de længere Sædskifter lod Jorden ligge hen med Kløver i 4—5 Aar, gav den et meget ringe eller slet intet Udbytte de 2 sidste Aar. Forandringen til det overskaarne Kobbelbrug syntes derfor at være meget fornuftig og formaalstjenlig; men i Løbet af nogle ganske