Gødningslæren og Sædskiftet

200 havde Skade af at ligge nøgen under Brakningen, idet Gødningsstofferne da for en Del vilde brænde bort og for- dampe, og altsaa medføre et Spild af Plantenæring. Des- uden mente han, at naar Jorden ellers blev behandlet godt, trængte den ikke til Brakning. Paa Herregaardene blev Brak dog almindelig temmeligt tidlig, mens det først var i Tyverne og Trediverne, at den blev almindelig hos Bønderne, men da disse først fik begyndt med den, blev de paa vore gode Jorder saa optaget af Helbrakken, at den ligefrem blev som en Skudsmaalsbog for dem. Saalecles blev da Kobbelbruget ogsaa her i Landet lidt efter lidt ledsaget af Helbrak og Kløverdyrkning, som begge blev de faste Punkter i dette Sædskifte hos os igjennem mange Aar. Paa mange Gaarde indførtes ligefrem det holstenske Kobbelbrug med sine 11 Skifter og med Hegn om hvert Skifte. Efter- haanden gjorde man gjærne Kobbelbruget kortere med 8 til 9, højst med 10 Skifter, og i den sydlige Del af Landet, nemlig paa Fyn, Langeland, Lolland og Falster samt paa Østkysten af Sønderjylland blev det Skik at hegne baade Markerne og de enkelte Skifter ind med Jordvolde med Plantning af Pil o. lign, oven paa. I disse Egne af Landet gjorde den holstenske Indflydelse sig mest gjældende i en- hver Retning. Som Eks. paa de første Kobbelbrug her i Landet kan nævnes følgende: Paa gode Jorder: V estsjælland: Fyn og JyIland: Falst.-Loll.-Møn: 1) Byg, gødet. 1) Byg, gødet. 1) Hvede og Byg, gødet.. 2) Byg. 2) Rug. 2) Ærter. 3) Rug. 3) Byg- 3) Byg og Havre. 4) Byg. 4) Havre. 4) naturligt Græs, dog 5) Havre. 5) Havre. et mindre Stykke be- 6) Havre el. Rug. 6—10 eller saaet med Kløver. — 7—11) naturligt Græs 11) naturligt Græs Halvbrak. uden Kløver. uden Kløver. Paa simplere Jorder: 1) Boghvede. 1) Boghvede. 1) Spergel. 2) Rug, gødet. 2) Rug, gødet. 2) Rug, gødet. 3) Byg- 3) Rug. 3) Kug. 4) Havre. 4) Havre. 4) Rug. 5) Havre. 5) Havre. 5) Havre. 6—10) naturligt Græs. 6—10) natur]. Græs. 6—10) naturligt Græs.