Gødningslæren og Sædskiftet

204 han ved Statens Hjælp en Landboskole oprettet paa Herre- gaarden Möglin, der snart vandt meget stor Anseelse. I Aarene 1809—10 udgav han en stor og efter den Tid en meget god Agerdyrkningslære, som ved 1816 blev oversat paa Dansk og læst meget, navnlig af vore større Land- mænd. Thaer fik følgelig mange Venner her i Landet, og disse holdt naturligvis Vekselbruget for et bedre Sædskifte end Kobbelbruget. Derved opkom der en Væddestrid mel- lem Vennerne af de to Sædskifter, en Strid, som holdt sig til omtr. 1840. Da de fleste ledende Landmænd herhjemme hørte til Thaers Disciple, var det naturligt, at saavel Sta- ten som Landhusholdningsselskabet og de mindre Landbo- foreninger virkede for Vekselbrugets Fremgang, dels ved Uddeling af Præmier og dels ved at udgive og uddele Smaaskrifter, der handlede om Vekselbrugets Fortrin frem- for Kobbelbrugets. Det Vekselbrug, som Thaer fik indført i Brandenburg, var nok efter engelsk Mønster, men ikke selve Englands Vekselbrug. I Brandenburg er nemlig Jorden temmelig sandet og Sommervejret gjærne noget tørt, saa man ikke kunde gjøre Regning paa at faa rigeligt af Græs og Roer, og i Stedet for disse tog man som Regel Kartofler. Heller ikke den engelske 4 Marks Drift indførtes i Tysk- land, derimod gjærne en 11 Marks Drift ligesom i det tyske Kobbelbrug. Det brandenburgske Vekselbrug blev f. Eks. følgende: 1) Kartofler. 7) Ærter. 2) Byg 8) Rug eller Havre. 3) Kløver. 9) Kartofler. 4) Græsning og Halvbrak. 10) Vikkehavre el. Kløver. 5) Raps. 11) Rug eller Havre. 6) Hvede. Dette Sædskifte viste sig meget heldigt, og da vi paa den Tid (1810—30) var gode Venner med Prøjserne og i det hele taget saa op til dem som dygtigere end os selv, var der følgelig en Del danske Landmænd, som foretrak Vekselbruget for Kobbelbruget, og som baade mundtlig og skriftlig søgte at formaa ogsaa vore Bønder til at benytte det, hvilket ogsaa lykkedes hist og her fra 1820—40. Imid- lertid syntes vi dog ikke, at det brandenburgske Vekselbrug