Gødningslæren og Sædskiftet

205 ligefrem passede for os, idet vi hellere vilde nøjes med en 8 eller 9 Marks Drift. Hos os fik detf.Eks. følgende Form: 1) Kartofler. 5) Ærter. 2) Byg. 6) Byg- 3) Kløver. 7) Vikkehavre. 4) Vintersæd. 8) Havre, eller: 1) Kartofler. 6) Kløver. 2) Byg. 7) Grønjordshavre. 3) Ærter 3) Vikkehavre. 4) Rug. 9) Hvede. 5) Kløver. Saaledes som Vekselbruget benyttedes her i Landet, afviger det altsaa meget fra Kobbelbruget, thi mens dette har Hel brak og 2 til 4 Aars Kløver eller Udlæg efter hverandre, saa nøjes Vekselbruget med Halvbrak eller dyrket Brak og 1 ä 2 Aars Kløver, men saa dyrkedes der til Gjengjæld et Skifte med Staldfoder (Vikkehavre) og et helt Skifte med Kartofler. Under Kobbelbruget er der saa megen Græsning og Høslet, at Kreaturerne navnlig derigjen- nem faar det nødvendige Foder baade Sommer og Vinter. Under Vekselbruget udgjør Udlæg med Kløver i Reglen kun et halvt saa stort Areal; ønskede man derfor at have Agerhø til Vinterbrug, og det gjorde man gjærne den Gang, saa kunde dette ikke naas ved at lade Kreaturerne græsse p aa Marken hele Sommeren igjennem. Derfor havde Veksel- bruget ogsaa aldeles bestemt Sommerstaldfodring i Følge med sig. Vekselbrug og Sommerstaldfodring var netop Lø- senet, og tillige lagde man derved langt større Vægt paa Kvægholdet og Gødningsproduktionen end under Kobbel- bruget, netop ligesom man i de senere Aar hører disse Ting fremhæve. Det var imidlertid navnlig Sommerstaldfodringen, som medførte, at Vekselbruget ikke forniaaede at slaa igjen- nem den Gang. Hin Tids Kvæg var ikke saa godt som det, vi nu har, og tillige var Priserne paa Kreaturprodukter forholdsvis lavere end paa Kornet og tilmed vanskeligere at afsætte. Staldene var smaa og simple, man anvendte ikke Kjærnefoder om Sommeren, næppe nok Halm, som Regel kun Grønfoder alene, hvilket man fandt vanskeligt at bringe hjem fra Marken. Deter sjældent, at en saadan Fodring viser