Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
206
sig lønnende og den Gang mindre end nu; tillige medfører
den meget let for tynd Gødning og dermed store Vanske-
ligheder med at kunne holde Køerne rene nok paa Stald.
Vekselbrugets Venner fremhævede stærkt, at det gjaldt om
at forøge Gødningsproduktionen, og at det ypperste Middel
dertil var at sommerstaldfodre en stor Del af Kreaturerne.
Hvor sandt end dette var, kunde man i hin Tid ikke for-
staa Betydningen deraf, thi Erfaringerne viste jo, at naar
man blot behandlede Jorden ordentlig og merglede den, saa
gjorde dette langt større Virkning paa Afgrøderne end Til-
førsel af Gødning. Man fik derfor den Opfattelse, at for
Gødningens Skyld var det slet ikke nødvendigt at sommer-
staldfodre. Imidlertid kunde Vekselbruget den Gang saa
lidt som nu ordentlig gjennemføres uden Sommerstaldfodring
og et større Kvæghold, thi begge Dele var og er jo Betin-
gelserne for, at de mange Foderafgrøder, som dette Sæd-
skifte indeholder, kan blive benyttede og omsatte i rede
Penge. Og naar vi tænker paa, hvor mange Landmænd,
der endnu ikke tør, vil eller kan sommerstaldfodre, skjønt
Forholdene nu er langt gunstigere derfor, kan vi jo ikke
undre os over, at vore Fædre snart blev trætte af Sommer-
staldfodringen og følgelig maatte opgive Vekselbruget og ty
til Kobbelbruget; mender var ogsaa adskillige andre Grunde
dertil. Jorden var den Gang sjældent i saa god Drift, at
en Sædfølge som Vekselbruget rigtigt kunde benyttes, mange
Steder var der Sten at rydde, Grøfter at grave og Jord at
flytte, saa at Jorden ganske naturligt trængte til at helbrak-
kes. Dernæst krævede Vekselbruget med Sommerstaldfod-
ring en større Driftskapital, end de fleste den Gang havde
at raade over, og tillige havde man saa ringe Sans for
Kreaturerne og deres Produkter, Gødningen ikke at for-
glemme, at Kvægholdet under denne Driftsmaade ikke kunde
blive lønnende. Hovedgrunden til, at Vekselbruget tabte
den Gang og Kobbelbruget vandt en glimrende Sejr, var
dog, at hin Tids Landmænd ikke kunde magte det første
ordentlig, men derimod det sidste fuldstændig. I og for sig
maa Vekselbruget anses for et bedre Sædskifte end Kob-
belbruget, men af disse to Sædskifters Sammenstød for godt
50 Aar siden kan man drage den sikre Slutning, at det
Sædskifte, som Landmændene bedst kan magte, bedst kan