Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
206 sig lønnende og den Gang mindre end nu; tillige medfører den meget let for tynd Gødning og dermed store Vanske- ligheder med at kunne holde Køerne rene nok paa Stald. Vekselbrugets Venner fremhævede stærkt, at det gjaldt om at forøge Gødningsproduktionen, og at det ypperste Middel dertil var at sommerstaldfodre en stor Del af Kreaturerne. Hvor sandt end dette var, kunde man i hin Tid ikke for- staa Betydningen deraf, thi Erfaringerne viste jo, at naar man blot behandlede Jorden ordentlig og merglede den, saa gjorde dette langt større Virkning paa Afgrøderne end Til- førsel af Gødning. Man fik derfor den Opfattelse, at for Gødningens Skyld var det slet ikke nødvendigt at sommer- staldfodre. Imidlertid kunde Vekselbruget den Gang saa lidt som nu ordentlig gjennemføres uden Sommerstaldfodring og et større Kvæghold, thi begge Dele var og er jo Betin- gelserne for, at de mange Foderafgrøder, som dette Sæd- skifte indeholder, kan blive benyttede og omsatte i rede Penge. Og naar vi tænker paa, hvor mange Landmænd, der endnu ikke tør, vil eller kan sommerstaldfodre, skjønt Forholdene nu er langt gunstigere derfor, kan vi jo ikke undre os over, at vore Fædre snart blev trætte af Sommer- staldfodringen og følgelig maatte opgive Vekselbruget og ty til Kobbelbruget; mender var ogsaa adskillige andre Grunde dertil. Jorden var den Gang sjældent i saa god Drift, at en Sædfølge som Vekselbruget rigtigt kunde benyttes, mange Steder var der Sten at rydde, Grøfter at grave og Jord at flytte, saa at Jorden ganske naturligt trængte til at helbrak- kes. Dernæst krævede Vekselbruget med Sommerstaldfod- ring en større Driftskapital, end de fleste den Gang havde at raade over, og tillige havde man saa ringe Sans for Kreaturerne og deres Produkter, Gødningen ikke at for- glemme, at Kvægholdet under denne Driftsmaade ikke kunde blive lønnende. Hovedgrunden til, at Vekselbruget tabte den Gang og Kobbelbruget vandt en glimrende Sejr, var dog, at hin Tids Landmænd ikke kunde magte det første ordentlig, men derimod det sidste fuldstændig. I og for sig maa Vekselbruget anses for et bedre Sædskifte end Kob- belbruget, men af disse to Sædskifters Sammenstød for godt 50 Aar siden kan man drage den sikre Slutning, at det Sædskifte, som Landmændene bedst kan magte, bedst kan