Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
207 gjennemføre, i Virkeligheden er det bedste. Landmændene- kunde da magte Kobbelbruget, og derfor fortjente det ogsaa at vinde Sejr; men hvis man heraf tillige vil drage den Slutning, at fordi Vekselbruget den Gang viste sig praktisk ubrugeligt hos os, saa kan det aldrig blive brugbart her, da vilde det være en fuldstændig Misforstaaelse. Det, vi histo- risk har lært om Vekselbruget her i Landet, er, at det ikke passer, saa længe det ikke ordentlig kan gjennemføres. Kobbelbruget fra 1830—60. I dette Tidsrum fik Kobbelbruget en anden og bedre Sædfølge end den tidligere omtalte. Helbrak blev nu ganske almindelig, hvilket i høj Grad fremmede Afgrødernes Trivsel. Sammen med Brakning gik man nu ogsaa alminde- ligt over til en ordentlig Vandafledning, ligesom Merg- ling nu saa godt som alle Vegne kom i fuld Gang. End- videre blev Brugen af Svingploven almindelig og dermed en dybere og bedre Pløjning; ogsaa Svenskharven vandt Indgang i dette Tidsrum. Alt dette førte igjen med sig, at Iveren for at opdyrke Smaaenge og Moser, der laa spredte imellem Agerjorden, tog stærkt til, hvorved Sædskiftet kunde blive mere samlet, og en heldig Ordning deraf kom til at ligge klarere for end tidligere. At Kobbelbruget i dette Tidsrum fik en langt bedre Sædfølge end forhen, skyldtes dog navnlig den Kamp, det fra omtr. 1810 — 40 maatte føre med Vekselbruget for at hævde sig. For at kunne dette, optog det flere af Veksel- brugets Fortrin, og nærmede sig derved meget til selv at være et Vekselbrug. Før omtr. 1830 var det gjærne ordnet som det saakaldte rene Kobbelbrug, d. e. det be- gyndte med Grønjordsbyg eller Boghvede, sjældnere med Brak, hvorefter der uden Afbrydelse fulgte 4—5i Korn- afgrøder, der atter efterfulgtes af 3 - 5 Aars Græsleje eller Hvile. Under Vekselbrugets ivrige Forsøg paa at fortrænge Kobbelbruget, optog dette ligesom hint Dyrkning af Veks el- frugter: Ærter og Kartofler, i Sædfølgen, saaledes at disse Afgrøder fik Plads imellem Kornsorterne, hvorved denne Del af Kobbelbruget mere eller mindre blev et Vekselbrug. Derimod fastholdt Kobbelbruget nu ubetinget Helbrak i