Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
209
ogSmaaøerne. Kvæget fulgte meget daarligt med i den Udvikling,
Agerbruget med Hensyn til Jordens Dyrkning gik saa stærkt
fremad i. I Jylland og til Dels paa Fyn var Kvæget langt
fra daarligt og holdtes ogsaa i et ret anseligt Antal; men i
den øvrige Del af Landet var det før 1840—50 eller endnu
senere af ligefrem simpel Art, blev plejet og fodret yderst
tarveligt samt holdtes i lavest muligt Antal. Paa Lolland-
Falster og Møn fandtes der mangfoldige Bøndergaarde
omkring 1840, hvorpaa der i Gjennemsnit kun var 3—4
Malkekøer og lige saa mange Stykker Ungkvæg. Men paa
disse Øer nøjedes man ogsaa gjærne med at have kun 1
Skifte med Kløver. Noget bedre var Tilstanden paa Sjæl-
land. Over hele Landet, og ikke mindst i Jylland, holdt
man paa, at Kreaturerne om Sommeren skulde søge Føden
paa Marken, og at de om Vinteren skulde nøjes med Hø
og Halm paa Stalden. Vinternæringen var i Reglen for
knap, Sommernæringen som oftest meget bedre, idet der
fandtes store Græsarealer til de forholdsvis smaa Besæt-
ninger.
Det var dog navnlig Malkekvæget, der var Sted-
barn lige til hen imod Slutningen af dette Tidsrum, og følge-
lig var der heller ingen særlig Opfordring til at dyrke Stald-
fodringsafgrøder. At Malkekvæget og dermed Mælkeri-
driften var Stedbarn saa længe, skyldtes dels Overlevering
og dels Pris- og Afsætningsforholdene. Disse var jo, som
tidligere nævnt, langt gunstigere for Kornavl og Kornsalg
end for Produktion og Afsætning af Mælkeriprodukter:
Smør og Flæsk. Dette Forhold vedblev til hen imod 1860,
hvilket ses af følgende:
Kapiteltaksten var i Gjennemsnit for
Hvede Rug Byg Havre Smør Flæsk
pr. Td. pr. Td. pr. Td. pr. Td. pr. Td. pr. Pd.
1820—29 7.60 Kr. 6.12 Kr. 4.53 Kr. 3.40 Kr. 69.70 Kr. 19 Øre.
1830-39 10.42 — 8.35 — 5.89 — 4.06 — 83.06 — 25 —
1840-49 12.35 — 9.27 — 7.00 — 4.09 — 97.66 — 25.3 —
1850—59 16.62 — 12.38 — 9.77 - 6.02 — 135.77 — 33.5-
Flæsk, navnlig i
At Smør og
sidste Tiaar, ogsaa tager
stærk Del i Prisstigningen, maatte naturligvis vække Sansen
for Kreaturholdet i høj Grad; men før 1860 vedblev dog
14