Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
209 ogSmaaøerne. Kvæget fulgte meget daarligt med i den Udvikling, Agerbruget med Hensyn til Jordens Dyrkning gik saa stærkt fremad i. I Jylland og til Dels paa Fyn var Kvæget langt fra daarligt og holdtes ogsaa i et ret anseligt Antal; men i den øvrige Del af Landet var det før 1840—50 eller endnu senere af ligefrem simpel Art, blev plejet og fodret yderst tarveligt samt holdtes i lavest muligt Antal. Paa Lolland- Falster og Møn fandtes der mangfoldige Bøndergaarde omkring 1840, hvorpaa der i Gjennemsnit kun var 3—4 Malkekøer og lige saa mange Stykker Ungkvæg. Men paa disse Øer nøjedes man ogsaa gjærne med at have kun 1 Skifte med Kløver. Noget bedre var Tilstanden paa Sjæl- land. Over hele Landet, og ikke mindst i Jylland, holdt man paa, at Kreaturerne om Sommeren skulde søge Føden paa Marken, og at de om Vinteren skulde nøjes med Hø og Halm paa Stalden. Vinternæringen var i Reglen for knap, Sommernæringen som oftest meget bedre, idet der fandtes store Græsarealer til de forholdsvis smaa Besæt- ninger. Det var dog navnlig Malkekvæget, der var Sted- barn lige til hen imod Slutningen af dette Tidsrum, og følge- lig var der heller ingen særlig Opfordring til at dyrke Stald- fodringsafgrøder. At Malkekvæget og dermed Mælkeri- driften var Stedbarn saa længe, skyldtes dels Overlevering og dels Pris- og Afsætningsforholdene. Disse var jo, som tidligere nævnt, langt gunstigere for Kornavl og Kornsalg end for Produktion og Afsætning af Mælkeriprodukter: Smør og Flæsk. Dette Forhold vedblev til hen imod 1860, hvilket ses af følgende: Kapiteltaksten var i Gjennemsnit for Hvede Rug Byg Havre Smør Flæsk pr. Td. pr. Td. pr. Td. pr. Td. pr. Td. pr. Pd. 1820—29 7.60 Kr. 6.12 Kr. 4.53 Kr. 3.40 Kr. 69.70 Kr. 19 Øre. 1830-39 10.42 — 8.35 — 5.89 — 4.06 — 83.06 — 25 — 1840-49 12.35 — 9.27 — 7.00 — 4.09 — 97.66 — 25.3 — 1850—59 16.62 — 12.38 — 9.77 - 6.02 — 135.77 — 33.5- Flæsk, navnlig i At Smør og sidste Tiaar, ogsaa tager stærk Del i Prisstigningen, maatte naturligvis vække Sansen for Kreaturholdet i høj Grad; men før 1860 vedblev dog 14