Gødningslæren og Sædskiftet

210 Kornavlen og Kornsalget at være Hovedsagen i alle Lan- dets bedre Egne, og ingen Steder var Mælkeribruget af nogen Betydning, mens Studeholdet i Jylland lige som tid- ligere holdt sig. Imidlertid forøgedes Besætningerne i dette Tidsrum baade i Størrelse og Godhed. Hvad det første angaar, fandtes der af Hornkvæg ialt. Malkekøer. 1837 ........ 854,726 Stkr. 563,095 Stkr. 1861 _________ 1,118,774 — 756,834 — Af Smør udførtes der i Trediverne 15 å 20,000 Tdr. aarlig, 1860 omtrent 35,000 Tdr. 1837 beregnedes hver Td. Smør, der udførtes, til en Værdi af 93 Kr., 1860 sattes den derimod til en Værdi af ca. 170 Kr. — Der fandtes af Svin ialt. 1837 .... 235,300 Stkr. 1861 .... 300,928 — Svin over 1 Aar. under 1 Aar. 157,300 Stkr. 168,000 Stkr. 62,181 — 238,747 — I Trediverne udførtes der aarlig fra Danmark og Her- tugdømmerne 13,000 Stkr. Svin, i Fyrrerne godt 20,000 Stkr. og i Halvtredserne over 60,000 Stkr. Der skete altsaa nogen Fremgang paa Husdyrbrugets Omraade i dette Tidsrum. Men det var dog især med Jor- dens Dyrkning og dens Udbytte igjennem Kornsalg, det gik stærkt fremad, hvortil de stigende Kornpriser og den lette Afsætning, der var for Kornet, ogsaa atter og atter opfor- drede. Fremgangen ses af følgende: Kornudbytte. Kornhøstens Værdi. Kornudførsel. 1820 . . . . 10 Mill. Tdr. c. 35 Mill. Kr. 1 Mill. Tdr. 1837 . . . . 11 — — c. 65 — — I1/«“ - 1847 . . . . 12 — - c. 90 — — l’/2 1865 . . . . 19 — — c. 180 — — 21/, - - Prisstigningen maatte naturligvis i høj Grad forøge Udbyttet, men i og for sig kunde den følgelig ikke forøge selve Kornproduktionen. Dennes Forøgelse skyldtes paa en Gang 1) Jordens „gamle Kraft“, 2) forbedrede Dyrknings- methoder og 3) Landmændenes stigende Dygtighed og bedre sociale Vilkaar.