Gødningslæren og Sædskiftet

211 Jorden var endnu i dette Tidsrum gjennemgaaende rig paa „gammel Kraft“, og ingen Sinde tidligere var den blevet taget saa stærkt i Brug, som den nu blev det. Som allerede nævnt var det først efter 1830, at Brakning, Mergling, Vandafledning, Indførelse af Svingploven og Svenskharven samt Opdyrkning af Enge og Moser blev almindelig. Men alle disse Ting medførte, at Jorden blev bedre og bedre i fysisk Henseende, blev skjør, bekvem, renere, passende varm og fugtig. Dette medførte igjen, at Jordens „gamle Kraft“, der hidtil var tungt omsættelig og dermed næsten utilgænge- lig som Plantenæring, kom i livlig Omsætning og gav nu tilgængelig Plantenæring i den Grad, at Afgrøderne kunde faa Næring nok; selv om Jorden kun blev gødet meget sparsomt, hvad den blev de flest« Steder som Følge af Be- sætningernes daarlige Pleje og Gødningens simple Opbevaring og Anvendelse. Den første og vigtigste Betingelse for at kunne høste godt bragtes altsaa den Gang fuldt til Stede, idet Jorden blev gjort frugtbar, kom i god Kraft og blev i fysisk Henseende vel behandlet. Den anden Betingelse for at kunne høste godt, nemlig en god Sædjølge, opfyldtes ogsaa særdeles godt, idet det blandede Kobbelbrug var ganske fortrin- ligt, var tidssvarende. Det begyndte med en alvorlig Brakning afJorden, hvilket var ubetinget heldigt, da Jorden efter et fleraarigt Græsleje trængte til at udluftes og renses godt, og desuden blev der da ordentlig Tid til Gravning og Oprensning af Grøfter, til Rydning af Sten, til Mergling, til Jordkjørsel og Opdyrkning af Eng- og Moserester. Men dernæst virkede Brakningen ogsaa som en Gødskning af Jorden, idet dennes „gamle Kraft“ derunder bragtes i livlig Omsætning. Brakningen var følgelig en udmærket Forbe- redelse til de efterfølgende Afgrøder. Men det, som særligt gjorde det daværende Kobbelbrug godt, var dog, at der deri veksledes med forskelligartede Afgrøder. Kløver, Ærter og Kartofler, som tidligere enten slet ikke eller kun meget sparsomt var bleven dyrkede, lykkedes gjennem- gaaende tilfredsstillende. Med deres dybtgaaende Rødder tog de Undergrundens Plantenæring, nedvasket af Vandet, i Brug, med deres brede, skyggende Blade hindrede de Ukrudtet i at brede sig, og tillige efterlod de i Madjorden en rigelig 14*