Gødningslæren og Sædskiftet

212 Rod- og Stubmasse, som baade gjorde den skjør og gødede den. De efterlod følgelig Jorden i ren, skjør og kraftig Tilstand til de følgende Kornafgrøder, hvorved disse fik langt bedre Vilkaar at trives under, end naar der kommer Korn efter Korn. Under denne Sædfølge kom derfor Korn- sorterne til at vokse under saa gunstige Forhold som aldrig før under Kobbelbruget, hvorfor de ogsaa gav større og større Fold og en bedre Vare. At det ogsaa var et strængt Sæd- skifte, tænkte man ikke paa foreløbigt; man troede derimod, at man endelig havde fundet en Form for Sædfølgen, som vilde være holdbar og god alle Dage. Skjønt man i de blandede Kobbelbrug kun dyrkede 2/5, V9 eller 4/io af Jorden, med Korn, mens en lige saa stor eller endnu større Part deraf benyttedes til Ærter, Kartofler, Kløver og Græs, var det dog disse Sædskifters Hovedop- gave at forøge Kornavlen og Kornsalget, en Opgave, som de ogsaa løste særdeles godt. De gav nemlig, som allerede paavist, flere og flere Fold Korn, men de gav tillige igjen- nem Ærter og Kartofler et betydeligt Bidrag til Føde baade for Dyr og Mennesker, hvorved Kornsalget kunde forøges, lige som ogsaa de bedre Græsmarker, Kløver og Timothé gav, virkede i samme Retning. Desuden solgte man ogsaa Ærter til Udførsel og Kartofler til Brænderierne. Alt, hvad der kunde undværes, blev solgt. Dog kunde det ikke være andet, end at den rigelige Dyrkning af Vekselfrugter ogsaa for en Del kom Besætningerne til gode. Heste og Svin nød saaledes godt af Ærterne, Kvæget og Svinene af Kar- toflerne og hele Besætningen af Kløveren og af den større Halmmængde, Kornafgrøderne nu gav. Kartoflens Dyrkning i Marken, saa det fik Betydning for Sædfølgen, begyndte omtrent 1820, men blev dog først almindelig efter 1830. Den bredte sig da med rivende Fart, thi den foldede godt og efterlod Jorden ganske udmærket bekvem og ren til en følgende Kornafgrøde, som gav rigelig og smuk Kjærne; den gav dernæst en god Pengeindtægt ved Salg eller Benyttelse i Hjemmet. Hen imod 1846 dyrkedes den derfor i 1 eller 2 Skifter aarlig, ja man begyndte endog at dyrke den en Del i Brakken, hvorved nøgen Brak ind- skrænkedes. Med Aaret 1846 hørte denne Herlighed dog brat op, idet Kartoffelsygdommen da meldte sig i den Grad,