Gødningslæren og Sædskiftet

213 at Kartoffeldyrkningen indtil videre maatte opgives i det større. Det fik en uheldig Indflydelse paa Sædfølgen, idet vi ikke bar os saa forstandigt ad som Englænderne, der straks erstattede Kartoflerne med Turnips, hvorved deres Sædskifte blev uforandret og Fodringen af deres Kreaturer i Grunden ligeledes. Vi gik lige den modsatte Vej, idet vi erstattede Kartoflen med Byg eller Havre, hvorved der kom flere Kornsorter efter hverandre. Forandringen ses af følgende : Før 1846. Efter 1846. 1) Brak, gødet, til Dels med 1) Brak, gødet. Kartofler. 2) Vintersæd. 2) Vintersæd. 3) Byg. 3) Kartofler. 4) Ærter. 4) Byg- 5) Byg. 5) Ærter. 6) Havre. 6) Havre. 7—9) Kløver. 7—9) Kløver. For Sædfølgen var det følgelig et Tab, at Kartoflen gik ud deraf. Man vendte igjen tilbage til udelukkende Helbrak i Landets gode Egne, og Vekslen imellem Af- grøderne blev mindre end før. Imidlertid holdt Kobbel- bruget med Ærter alene som Vekselfrugt imellem Korn- sorterne sig endnu godt i 10—20 Aar efter 1846. Den meste Jord kunde nemlig endnu faas frugtbar næsten alene ved at behandle den godt, og Dræningen, som begyndte at blive almindelig i Halvtredserne, fremmede meget Jordens Evne til at give sikre Afgrøder, selv om Sædfølgen var mindre god. Desuden er en Sædfølge som den foran nævnte „efter 1846“ eller lignende ogsaa ganske gode, saa længe Jorden er nogenlunde i Kraft og Ærterne trives ordentlig. Jorden var jo, som nævnt, fremdeles i naturlig god Kraft, og Ærterne lykkedes gjennemgaaende tilfredsstillende, ja gav ofte 14—18 Fold. I Halvtredserne begyndte ogsaa enkelte Landmænd i det mindre at dyrke Roer i Ærteskiftet, hvilket dog ingen Betydning fik for Sædfølgen i sin Helhed. Før 1860 var Græsmarkerne i Reglen ogsaa efter Ønske, idet Kløveren var nogenlunde paalidelig og i hvert Fald sammen med Timothé og maaske engelsk Rajgræs ydede saa meget Græs og Hø, som man i Almindelighed havde Brug for under Datidens Krav til Besætningernes Ydelser.