Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
214 Det blandede Kobbelbrug var et i alle Henseender virkeligt tidssvarende og godt Sædskifte. Jorden var derunder i fuld Kraft, skjønt den kun blev gødet meget ufuldstændigt; den holdtes ordentlig ren ved Hjælp af Brak, en god Sædfølge og vellykkede Afgrøder, der ofte gik i Leje. Kornudbyttet var stigende, og en større Del deraf kunde afsættes til særdeles gode Priser. Foderafgrøderne lyk- kedes saa godt, at Besætningerne, skjønt man endnu ikke i Landets bedre Egne tillagde dem særlig Betydning for Ud- byttets Skyld, dog gik fremad i Størrelse og Udvikling. Dertil kom endelig, at Datidens Landmænd fuldt ud kunde magte eller gjennemføre dette Driftssystem. Man er maaske nu fristet til at smile heraf, fordi man med en vis Ret kan sige, at Forholdene den Gang af sig selv førte Systemet med sig, og at meget gunstige Prisforhold for en væsentlig Del holdt det oppe, samt at det var en let Sag at anvende en Rovdrift, saa længe Jorden tillod det, og at dyrke Kartofler og Ærter, saa længe de lykkedes godt. Imidlertid er det sikkert nok, at hin Tids Landmænd tog fuld Nytte af og Hensyn til de daværende givne For- hold, og dette var ikke blot i og for sig rigtigt, men det er et gyldigt Vidnesbyrd om, at de besad Dygtighed, var gode Praktikere; thi det gjælder altid om for Landmændene, at de i Øjeblikket forstaar og formaar at styre hele deres Bedrift paa den Maade, som passer bedst med alle de givne Forhold. Man tillagde med Rette det blandede Kobbelbrug en meget væsentlig Del af Æren for, at hin Tids Driftssy- stem var saa godt, som det var. Det var i sin bedste Tid endag saa paalideligt, at det gamle Alsædsbrug, der endnu benyttedes i Limfjordsegnene, lidt efter lidt fortrængtes af det blandede Kobbelbrug, nemlig fra 1840—60. Desværre kunde Kobbelbruget i sin fra 1830—60 gode Form ikke holde sig. Saa længe Jorden var naturlig frugtbar, saa længe Vandafledning, Mergling og Brakning virkede bedre end Gødning, saa længe Kartofler, Ærter og Kløver lykkedes godt og Kornpriserne var bedre end Priserne paa Husdyrprodukterne, — saa længe var Kobbelbruget ubetinget godt, men da Jorden blev udpint, da Afgrøderne begyndte at trænge til rigelig og god Gødning, da Kartofler, Ærter og til Dels Kløver svigtede, og da endelig Priserne paa