Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
215
Husdyrprodukter steg endnu stærkere end Kornpriserne, —
da gik Kobbelbruget i Stykker. Hvorledes Sædskiftet
herefter arter sig, gaar vi nu over til at undersøge.
Kobbelbruget efter 1860.
Med Aaret omtr. 1860 begyndte de foran nævnte Gjen-
vordigheder for Alvor at undergrave det blandede Kobbel-
brug. Allerede .1846 svigtede Kartoflen jo; først i Tredserne
meldte Ærterne sig „syge“, og lidt senere blev Kløveren
„træt“. Dette maa dog ikke forstaas saaledes, at disse Af-
grøder først nu begynder at trives upaalideligt, thi det havde
de gjort saa ofte tidligere. Forhen skete det dog kun hist
og her eller kun et enkelt Aar af og til; men i Tredserne
svigter de, og navnlig da Ærterne, Aar efter Aar mange
Steder. Mens Ærterne tidligere dækkede Jorden stærkt og
derved holdt Ukrudtet nede, blev de nu tynde og aabne i
Væksten, saa at Ukrudtet fik god Plads og følgelig tog til
at formere sig stærkt, lige som Jorden efter Ærter nu og-
saa blev mere fast eller ligefrem ubekvem. Bygget og Havren,
som gjærne fulgte efter Ærter, var sikre og paalidelige, saa
længe Ærterne selv var det; men da disse nu blev upaalide-
lige, blev det samme Tilfældet med Bygget og Havren. Dette
havde igjen til Følge, at Jorden efterhaanden blev lagt ud
i mindre bekvem og i uren Tilstand, hvorved baade Kløver
og Græs blev tyndere og simplere end tidligere. Naar alt-
saa baade Ærter og Kløver samt gjærne tillige de 2 sidste
Kornafgrøder samtidig begyndte at gaa tilbage, gav det
naturligvis Kobbelbruget i sin daværende Form et slemt
Knæk. Enkelte gunstige Somre kunde dog lige som gjøre
alt godt igjen, men til Gjengjæld viste Tilbagegangen sig
des kjendeligere i ugunstigere, navnlig tørre Somre. Til-
bagegangen viste sig naturligvis ikke ens og lige betydelig
alle Vegne. Forholdet var dette, at hvor Jorden var bleven
stærkt benyttet fra ældre Tid, dér meldte Tilbagegangen sig
først, og især hvis der ikke blev gødet rigeligere end i Al-
mindelighed. Hvor man derimod havde begyndt noget sent
at brakke og mergle, at dyrke Ærter og Kløver, saas der
foreløbig kun ringe eller ingen Tilbagegang. Dermed be-
gyndte de forsømte Ejendomme at tiltale Landmændene, thi