Gødningslæren og Sædskiftet

216 ved nogle Aars strængt Arbejde paa saadan Jord, ved Vand- afledning, Mergling osv., blev den frugtbar og paalidelig, og man fik da gjærne den Opfattelse, at vedkommende Land- mænd var dygtigere end saadanne, som sad inde med Ejen- domme, der var drevet godt igjennem fra ældre Tid. Paa dissé havde man følgelig høstet de bedste Frugter af Vand- afledning, Mergling, Brakning osv. for længe siden, og da man ikke havde gødet Jorden i Forhold dertil, kunde dens Frugtbarhed ikke blive ved at gaa fremad, men maatte der- imod ufejlbarlig gaa tilbage eller udpines. Dette tænkte man dog sjældent paa den Gang, tværtimod, og man be- gyndte følgelig at prøve paa forskjellige andre Ting for at standse Tilbagegangen, navnlig da paa Øerne, hvor Jor- dens Udpining var stærkest, da man her langt mindre end i Jylland havde store Enge og større Besætninger. Man blev saaledes meget ivrig for at faa de sidste Enge og Moser dyrket op, thi man vidste jo af Erfaring, at naar man først fik Vandet ordentlig ledet fra dem, fik merglet og brakket dem, saa kunde man høste særdeles godt paa saa- dan Jord uden Gødning. Man kunde derved holde Korn- avlen og Kornsalget oppe eller maaske forøge begge Dele noget; fra den ny opdyrkede Jord fik man tillige en noget forøget Gødningsmængde, som kom den øvrige Jord til gode. Man kunde nemlig ikke helt overse, at denne Jord trængte til mere Gødning, end den hidtil havde faaet. Hidtil havde man i Reglen kun gødet et Skifte i Sædomløbet, nemlig Brakskiftet, men da baacle Ærter og de to Kornafgrøder derefter samt Kløveren begyndte at svigte, begyndte man ogsaa at faa Trang til at kunne gøde 2 Skifter aarlig, nemlig foruden i Brakken ogsaa til Ærter eller til Udlægs- marken. Da Staldgødningen ikke kunde forslaa, begyndte nu Brugen af Kunstgødning. De sidste Aar i Tredserne var meget uheldige for vore Græsmarker, dels paa Grund af tørre Somre og dels som Følge af den saakaldte „Kløvertræthed“; men disse daarlige Græsmarker faldt sammen med en begyndende Iver for at lægge større Vind paa Malkekvæget og forøvrigt paa Kvægholdet i det hele. Smørpriserne var nemlig i den Tid i stadig Stigning, og det samme var Tilfældet med Priserne paa Flæsk og Ost. Vore ledende Mænd paa Land-