Gødningslæren og Sædskiftet

232 Det er en Selvfølge, at den Afgrøde, der efterlader mest i Jorden, ogsaa gjør denne mest skikket for den kommende Afgrøde. Mængden af det efterladte Tørstof har meget stor Betydning, thi det er muldgivende og gjør Jorden bekvem. Men navnlig spiller det i Rod- og Stub- levningerne indeholdende Kvælstof en Hovedrolle, da det særlig er nødvendigt for Afgrødernes kraftige Vækst. Af Tabellen ses jo, at navnlig Rødkløver, skjønt den tærer meget stærkt paa Jorden, dog i Madjorden efterlader meget mere Tørstof og Kvælstof end nogen anden Afgrøde, og i denne Forstand havde vore Fædre fuldstændig Ret i, at den er berigende, men vi maa dog føje til, hvad ikke skete tidligere, at Berigelsen sker mest paa Jordens egen Bekost- ning. Saa længe Jorden har nok at yde af, hvad enten det stammer fra dens gamle Kraft eller fra den anvendte Gød- ning, vil det følgelig være en Betingelse for at faa virkelig gode Sædskifter at kunne faa Kløver og de andre Afgrøder, som efterlader meget Tørstof og navnlig Kvælstof i Pløje- laget, til at optage en saa stor Plads i Sædskiftet som muligt. Da det blandede Kobbelbrug forfaldt, og man gik over til det rene Kobbelbrug paa ny, blev dette Sædskifte ikke mindst simpelt som Følge af, at de saakaldte berigende og skaanende Afgrøder blev saa at sige helt skudte ud, mens Kornsorterne og Græsserne væsentlig optog hele Pladsen. Af Kornsorterne er der dog en, som efterlader en betydelig Mængde af saavel Tørstof som Kvælstof, nemlig Rugen, hvorfor den ogsaa er vel set og dyrkes derfor gjærne paa magre og muldfattige Jorder. Derimod efterlader Hveden langt mindre end Rugen, navnlig af Kvælstof, mens den dog optager og bortfører mere deraf end denne. Det er derfor med god Grund, at Hveden siges at udpine Jorden langt mere end Rugen, eller at man skal kunne gøde stærkere til Hvede end til Rug, hvis de følgende Afgrøder skal blive lige gode. — Det ses endvidere af Tabellen, at Byg ikke efterlader ret meget i Jorden, og er denne derfor ikke kraf- tig i sig selv, vil Havren, som gjærne følger efter, komme paa smal Kost, og hvis Ukrudtet tillige er noget rigeligt til Stede, hænder det jo let, at Havren bliver stædig og niere eller mindre mislykkes. Dette er den simple Forklaring til, at Havre ofte i vore simple Sædskifter og udpinte, urene