Gødningslæren og Sædskiftet

233 Jord er en tvivlsom Afgrøde, hvorimod det er ganske al- mindeligt, at Grønjordshavre lykkes godt, thi her har Kløveren forud skaffet tilstrækkelig Næring frem i Madjorden til den. Hvis man derimod helbrakker efter Græslejet (Kløver) og tillige gøder om Vinteren eller tidlig Foraar, saa vil baade denne Gødning og hvad Kløveren har efterladt sig, for en stor Del vel tidligt blive omdannet til Salpetersyre, som, naar Vinteren kommer, vil følge med Vandet og løbe sin Vej med dette, da Vintersæden om Efteraaret ikke kan op- tage ret meget deraf som Næring. Det vilde følgelig være en bedre Benyttelse af, hvad Kløveren efterlader sig, om man før Brakningen tog en Grønjordsafgrøde, da denne saa vilde benytte Kløverens Arv fuldstændigere, end Vintersæden formaar det efter forudgaaet Helbrakning. — Endvidere maa der lægges Mærke til, at Raps, Ærter, Lupiner og Bog- hvede lige som Kløver, om end i mindre Grad, efterlader en rig Arv til de efterfølgende Afgrøder, og det samme er sikkert Tilfældet med Bønner, Vikker og Spergel; om det samme ogsaa gjælder om Koer og Kartofler, kommer jo meget an paa, om Toppen nedpløjes eller fodres op, men selv i sidste Tilfælde efterlades der en ikke ringe Mængde Rodtrævler i Jorden; disse sammen med Toppen virker jo ligefrem som Gødning til den kommende Afgrøde. Den Maade, hvorpaa man tidligere prøvede at føre et Frugtbarhedsregnskab, duede, som let skjønnes, ikke. Nu kan vi derimod føre et saadant paa et virkelig solidt Grund- lag, men desværre uden endnu at kunne føre det nøjagtigt. Dette gjælder navnlig for Kvæl stoffets Vedkommende, som i flere forskjellige Former, fortrinsvis som Salpetersyre, kan gaa tabt, uden at vi nøjagtigt formaar at føre det fulde Tab til Regnskab. Et Frugtbarhedsregnskab maa følgelig ellers føres paa Grundlag af, hvor meget Afgrøderne bort- fører fra Jorden af Kvælstof, Fosforsyre og Kali, og hvor meget der igjen gjennem Gødningen tilføres Jorden som Erstatning. Skal et saadant Kcgnskab føres saa nøj- agtigt som muligt, maatte der foretages en Mængde Analyser af Afgrøderne, Foderet, Mælken, Gødningen osv., men dette vilde blive meget kostbart, og vi nøjes derfor med at benytte de en Gang givne Middelanalyser, hvorved der tilnærmelses- vis naas et rigtigt Resultat. Derimod er det aldeles nød-