Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
234
vendigt, at der foretages en Mængde Vejninger af Afgrøder,
Foder, Mælk osv., men da ogsaa saadanne Vejninger er
noget vanskelige at overkomme for de fleste Landmænd
endnu, kan man ogsaa føre Regnskabet paa en anden, lettere,
mindre nøjagtig Maade, hvorved man dog kan faa et ganske
godt Overblik over, om Jordens Frugtbarhed, dens Indhold
af de tre vigtigste plantenærende Stoffer, formindskes eller
forøges. Man kan nemlig nøjes med at holde Regnskab
over, hvad der føres bort fra Landbruget, og over hvad
der føres til det af Foder (heri indbefattet Enghø),
Gødning osv. Ved da at sammenligne Værdiindholdet (Kvæl-
stof, Fosforsyre og Kali) paa begge Sider, kan man faa et
godt Skjøn om, hvorvidt der igjennem Gødningen gives Jor-
den tilstrækkelig Erstatning, alt selvfølgelig under Forud-
sætning af, at Gødningen opbevares godt og anvendes ordent-
lig. Selv om et sligt Regnskab ingenlunde er fejlfrit, har
det sin store Betydning, at man sysler med det, fordi man
derved bliver opmærksom paa adskilligt, der ellers ikke ses,
og des større Indsigt, vi skaffer os i og om vor Grjeining,
des dygtigere vil vi ganske bestemt blive.
Naar vi nu. paa Grundlag af Sædskiftets Historie, og
hvad der ellers er kommet frem under Omtalen af de for-
skjellige Sædskifter, skal søge at gjøre Rede for Sædskiftets
The o ri, saa kan vi paa Eorhaand slaa fast, at det vig-
tigste Grundlag for et solidt Sædskifte er,
1. at Jorden stadig holdes i ordentlig Gødningskraft, og
2. at der er en fornuftig Vekslen mellem de foi skj ellig-
artede Afgrøder.
Det vil altid blive om disse to Hovedpunkter, at et-
hvert godt Sædskifte maa forme sig, men ved Siden deraf
vil naturligvis mange andre Hensyn ogsaa faa Indflydelse
derpaa. Først og 'fremmest vil den enkelte Landmands
ejendommelige Maade at styre hele sin Bedrift paa gjøre
sig gjældende, dernæst vil Jordens Beskaffenhed og Renhed,
om der hører Eng til Ejendommen, om denne findes nær
ved eller længere borte fra Kjøbstad, Station eller Havn,
og ikke mindst vil Afsætnings- og Prisforholdene have Ind-