Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
234 vendigt, at der foretages en Mængde Vejninger af Afgrøder, Foder, Mælk osv., men da ogsaa saadanne Vejninger er noget vanskelige at overkomme for de fleste Landmænd endnu, kan man ogsaa føre Regnskabet paa en anden, lettere, mindre nøjagtig Maade, hvorved man dog kan faa et ganske godt Overblik over, om Jordens Frugtbarhed, dens Indhold af de tre vigtigste plantenærende Stoffer, formindskes eller forøges. Man kan nemlig nøjes med at holde Regnskab over, hvad der føres bort fra Landbruget, og over hvad der føres til det af Foder (heri indbefattet Enghø), Gødning osv. Ved da at sammenligne Værdiindholdet (Kvæl- stof, Fosforsyre og Kali) paa begge Sider, kan man faa et godt Skjøn om, hvorvidt der igjennem Gødningen gives Jor- den tilstrækkelig Erstatning, alt selvfølgelig under Forud- sætning af, at Gødningen opbevares godt og anvendes ordent- lig. Selv om et sligt Regnskab ingenlunde er fejlfrit, har det sin store Betydning, at man sysler med det, fordi man derved bliver opmærksom paa adskilligt, der ellers ikke ses, og des større Indsigt, vi skaffer os i og om vor Grjeining, des dygtigere vil vi ganske bestemt blive. Naar vi nu. paa Grundlag af Sædskiftets Historie, og hvad der ellers er kommet frem under Omtalen af de for- skjellige Sædskifter, skal søge at gjøre Rede for Sædskiftets The o ri, saa kan vi paa Eorhaand slaa fast, at det vig- tigste Grundlag for et solidt Sædskifte er, 1. at Jorden stadig holdes i ordentlig Gødningskraft, og 2. at der er en fornuftig Vekslen mellem de foi skj ellig- artede Afgrøder. Det vil altid blive om disse to Hovedpunkter, at et- hvert godt Sædskifte maa forme sig, men ved Siden deraf vil naturligvis mange andre Hensyn ogsaa faa Indflydelse derpaa. Først og 'fremmest vil den enkelte Landmands ejendommelige Maade at styre hele sin Bedrift paa gjøre sig gjældende, dernæst vil Jordens Beskaffenhed og Renhed, om der hører Eng til Ejendommen, om denne findes nær ved eller længere borte fra Kjøbstad, Station eller Havn, og ikke mindst vil Afsætnings- og Prisforholdene have Ind-