Gødningslæren og Sædskiftet

235 flydelse. Dersom der er en eller anden Afgrøde, som er særlig lønnende at dyrke, bør man gjøre alt muligt for at tvinge Sædskiftet til at give Plads til den. Dernæst maa Sædskiftet nu ogsaa ordnes i nøje Overensstemmelse med den store Rolle, som Kvægholdet bør indtage i ethvert Landbrug; men naar det siges, at det er igjennem Kvæg- holdet, vi nu skal have vore Indtægter, vort Udbytte af Marken, bliver der kun god Mening deri, naar vi ved Sæd- skiftets Hjælp formaar at frembringe Kreaturernes Hoved- foder for hele Aaret paa vor egen Mark, saa at Klid, Olje- kager osv. nærmest kun bliver Hjælpefoder og ikke omvendt. Ja hvis det kan betale sig for os at sælge Kornet og kjøbe Kraftfoder i Stedet, er det en anden Sag, thi da er det jo for det høstede Korns Værdi, det indkjøbes. For et løn- nende Kvægholds Skyld maa Sædskiftet kunne skatfe Græs, Grønfoder, lioer, Hø og Halm frem i saa stor Mængde som mulig, og det er naturligvis ikke Meningen, at Korn- avlen derfor skal være Stedbarn, men kun at Avl af Foder- afgrøder i enhver Henseende skal være ligestillet med Kornafgrøderne. Til Foderafgrøder bør ogsaa Bælgfrugter henregnes, og det bør være vor Opgave at faa disse Afgrøder til at indtage en saa stor Plads som mulig, da de, naar de lykkes, baade er heldige for Sædskiftet og Fodringen. Hvor man ved Siden af den dyrkede Jord har rigelig og god Eng, behøver man følgelig ikke at lade Foderafgrøderne spille en saa stor Rolle i Sædskiftet som antydet, skjønt det dog sikkert vil vise sig heldigst. om de ogsaa under saadanne Forhold er rigeligt til Stede, naar Kvægholdet blot kan holdes i Højde dermed. — Der vil naturligvis altid blive saa mange Forskelligheder, der faar Indflydelse paa Sædskiftet, at det vilde være en stor Fejl, om man vilde prøve paa at støbe dem alle i en Form, men paa den anden Side er der visse Grundregler, som altid bør følges i ethvert Sædskifte, og det er disse Grundregler, vi nu gaar over til at omtale, inden vi kan give Anvisninger paa passende Sædskifter i Nutiden.