Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
236 Jordens fysiske og kemiske Beskaffenhed. Sædskiftet bør under alle Omstændigheder være ordnet saaledes, at Jordens fysiske Beskaffenhed ikke forværres, men derimod helst forbedres. De fysiske Egenskaber, som veldyrket Jord bør være i Besiddelse af, er navnlig Skjør- hed eller Porøsitet, Muldethed og Renhed. Disse Egen- skaber vil ganske vist nærmest fremkaldes og vedligeholdes ved Jordens Bearbejdning og Gødskning, men man kan dog temmelig let iagttage, at ogsaa Sædskiftet liar en Del Indflydelse derpaa. Vi véd saaledes, at hvor man bruger de ret almindelige 6 og 7 Marks-Sædskifter (s. S. 219 og 220), dér bliver Jorden saa fast og uren, at det ikke er muligt, i alt Fald ikke paa lerede Jorder, at faa givet den gode fysiske Egenskaber paa ny uden at underkaste den. en omhyggelig og omfattende Brakning. Sagen er, at naar man ikke vekler med forskelligartede Afgrøder, men 3, 4 eller 5 Aar i Træk uafbrudt dyrker Korn, saa vil Jorden, og navnlig naar den er leret, falde stærkere sammen og blive mere uren, selv om den behandles ganske ordentlig, end naar Sædskiftet er ordnet mere eller mindre som et Vekselbrug. Detta beror paa flere Ting. For det første vokser Kornsorterne gjærne noget aabent, saa Sol, Regn og Vind kan paavirke Jorden direkte under deres Vækst, hvor- ved den bliver fastere, skorpet eller i hvert Fald tæt, og navnlig vil en stærk Regn slaa Jorden sammen. Da Vaar- korn som Regel har en mere aaben Vækst end Vintersæd, vil Jorden ogsaa gjærne blive niere fast efter Vaar- end Vintersæd. Kornsorternes aabne Vækst vil tillige fremme Ukrudtet og dets Formering, just fordi Sol og Regn har rigelig Adgang dertil; desuden giver Kornsorterne ofte Ukrudtet god Plads, og i hvert Fald skygger de med deres smalle Blade ufuldstændigt derfor, naar da Kornet ikke er saa svært, at det gaar i Leje. For det andet har korn- sorterne Trævlerødder, som kun i mindre Grad formaar at findele Jorden, og som tillige kun efterlader en inindie Mængde muldgivende Levninger al Rødder og Stub. Korn- sorterne formaar derfor ikke altid ved deres Rodvirksomhed at modvirke den Fasthed, som Jorden faar ved Udtørring, Regnslag osv. Naar Sædskiftet derfor har en Række Korn-