Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
236
Jordens fysiske og kemiske Beskaffenhed.
Sædskiftet bør under alle Omstændigheder være ordnet
saaledes, at Jordens fysiske Beskaffenhed ikke forværres,
men derimod helst forbedres. De fysiske Egenskaber, som
veldyrket Jord bør være i Besiddelse af, er navnlig Skjør-
hed eller Porøsitet, Muldethed og Renhed. Disse Egen-
skaber vil ganske vist nærmest fremkaldes og vedligeholdes
ved Jordens Bearbejdning og Gødskning, men man kan dog
temmelig let iagttage, at ogsaa Sædskiftet liar en Del
Indflydelse derpaa. Vi véd saaledes, at hvor man bruger
de ret almindelige 6 og 7 Marks-Sædskifter (s. S. 219 og
220), dér bliver Jorden saa fast og uren, at det ikke er
muligt, i alt Fald ikke paa lerede Jorder, at faa givet den
gode fysiske Egenskaber paa ny uden at underkaste den. en
omhyggelig og omfattende Brakning. Sagen er, at naar
man ikke vekler med forskelligartede Afgrøder, men 3, 4
eller 5 Aar i Træk uafbrudt dyrker Korn, saa vil Jorden,
og navnlig naar den er leret, falde stærkere sammen og
blive mere uren, selv om den behandles ganske ordentlig,
end naar Sædskiftet er ordnet mere eller mindre som et
Vekselbrug. Detta beror paa flere Ting. For det første
vokser Kornsorterne gjærne noget aabent, saa Sol, Regn og
Vind kan paavirke Jorden direkte under deres Vækst, hvor-
ved den bliver fastere, skorpet eller i hvert Fald tæt, og
navnlig vil en stærk Regn slaa Jorden sammen. Da Vaar-
korn som Regel har en mere aaben Vækst end Vintersæd,
vil Jorden ogsaa gjærne blive niere fast efter Vaar- end
Vintersæd. Kornsorternes aabne Vækst vil tillige fremme
Ukrudtet og dets Formering, just fordi Sol og Regn har
rigelig Adgang dertil; desuden giver Kornsorterne ofte
Ukrudtet god Plads, og i hvert Fald skygger de med deres
smalle Blade ufuldstændigt derfor, naar da Kornet ikke er
saa svært, at det gaar i Leje. For det andet har korn-
sorterne Trævlerødder, som kun i mindre Grad formaar at
findele Jorden, og som tillige kun efterlader en inindie
Mængde muldgivende Levninger al Rødder og Stub. Korn-
sorterne formaar derfor ikke altid ved deres Rodvirksomhed
at modvirke den Fasthed, som Jorden faar ved Udtørring,
Regnslag osv. Naar Sædskiftet derfor har en Række Korn-