Gødningslæren og Sædskiftet

237 afgrøder efter hverandre, navnlig af Vaarkorn, saa har dette, og især paa leret Jord, til Følge, at Jordens fysiske Egen- skaber bliver forringede. Jorden taber i Porøsitet og bliver mere uren, og hvad der her er sagt om Kornsorterne, gjæl- der ogsaa om alle Græsarterne, naar de vokser alene eller kun sammen med lidt Kløver. Helt anderledes forholder det sig med Kløver, Bælg- planter, Rodfrugter, Raps, Boghvede o. fl. De har alle dybtgaaende Pælerødder, som formaar at skjørne Jorden under deres Vækst langt mere end de Afgrøder, som har Trævlerødder, og for Roernes og Hestebønnens Vedkommende er der tillige god Lejlighed til med Redskaber at holde Jorden skjør. Dernæst efterlader de nævnte Afgrøder som Regel en større Mængde Stub- og Rodlevninger end Korn- og Græsarterne, hvorved Jordens Porøsitet og Muldethed fremmes stærkt. Desuden dækker og skygger disse Af- grøder gjærne fuldstændigt over Jorden, hvilket forhindrer Udtørring og Regnslag, hvorimod det giver Betingelser for en Gjæring eller Formuldning i Jordoverfladen, der ogsaa fremmer dens Skjørhed. Disse Afgrøders stærke Beskyg- ning samt Rensningen mellem Rodfrugter og Hestebønner medfører tillige, at Ukrudtet dels kommer til at mangle for- nødent Lys til ret at kunne udvikle og formere sig, dels at det ligefrem udryddes. Følgelig vil Vekselbruget eller Sæd- skifter, hvori Kornsorter veksler med Kløver, Bælgplanter, Rodfrugter osv., i høj Grad hjælpe til, at saa vel Jordens Skjørhed som dens Renhed bevares eller endog fremmes. Hvad der paa denne Maade vindes ved Sædskiftets Hjælp, kan man naturligvis spare ved Jordens Behandling under dens Forberedelse til at modtage Udsæden, og at Brakningen ad den Vej kan indskrænkes eller endog helt falde bort, er jo en Selvfølge. Dernæst bør Sædskiftet under alle Forhold være saa- ledes, at Jordens kemiske Beskaffenhed, cl. e. dens Frugt- barhed med Hensyn til dens Indhold af tilgængelig Plantenæring, ikke forringes, men derimod snarere forøges. Det er dog en Selvfølge, at Jordens Frugtbarhed væsentlig er afhængig af, hvorledes den bliver gødet, og et Vidnes- byrd herom er jo, at hvor man har vedblevet at benytte rigelig Gødning, f. Eks, hvor man har megen og god Eng, HM■■■■■