Gødningslæren og Sædskiftet

238 eller hvor man har kunnet faa Gødning fra en Kjøbstad, dér kan selv daarlige Sædskifter, d. e. uden nogen egentlig Vekslen mellem Afgrøderne, holde sig ganske godt eller med andre Ord give ret tilfredsstillende Afgrøder. Under saadanne Forhold ser det end ogsaa ud, som om den megen Tale om Vekselbrug er uden Betydning. At dette ikke er Tilfældet, lærer Sædskiftets Historie os dog tydeligt nok. Vi behøver blot at minde om, at i Kobbelbrugets Glans- periode (1830—60), da Jorden var naturlig frugtbar, vekslede man netop stærkt med Kornsorter, Kløver, Ærter og Kar- tofler samt havde Brak tillige (s. S. 213), og det er jo allerede omtalt, at Kobbelbruget just som Følge af denne Vekslen og Jordens Frugtbarhed i Forening var et fortrin- ligt Sædskifte, hvori man den Gang kun yderst sjældent dyrkede mere end to Kornarter efter hinanden. Det var netop Kobbelbrugets fortrinlige Ordning den Gang, der lige som satte Kronen paa Værket, idet dette Sædskiftes veks- lende og meget forskjelligartede Afgrøder i fuldt Maal kunde optage og benytte den store Mængde tilgængelige Plante- næring, som fremkom af Jordens gamle Kraft under Ind- flydelsen af Brakning, Mergling, Vandafledning m. in. Nu er jo Jordens gamle Kraft de fleste Steder saa stærkt ud- tømt, at Frugtbarheden væsentlig maa vedligeholdes eller forøges ved Tilførsel af Gødning; men lige som Opgaven tidligere var at tage den gamle Kraft stærkest muligt i Brug som Plantenæring ved Hjælp af et særdeles godt Kobbel- brug, der stod Vekselbruget meget nær, er det ogsaa vor Opgave nu at tage den anvendte Gødning, som træder i Stedet for den gamle Kraft, saa hurtig og fuldstændig i Brug som mulig ved Hjælp af Sædskifter, som netop i høj Grad bidrager dertil. Anvender vi simple eller slette Sædskifter, cl. e. saadanne, hvori der navnlig dyrkes Korn uden at veksle med bredbladede Afgrøder, kan Gødningen ganske vist vise syn- lige og ret gode Virkninger alligevel, men den vil ikke blive benyttet fuldstændigt eller hurtigt nok, og der vil altsaa ske et større eller mindre Gødningsspild, og Marken vil selv- følgelig tillige give et mindre Udbytte. Denne Forbindelse mellem Gødningens gode Benyttelse og Sædskiftet er af saa overordentlig Betydning, at den fortjener en nærmere Begrundelse.