Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
241 Nytte deraf, men selv om den vokser nok saa godt til om Efteraaret, forniaar den dog ikke, før Vinteren kommer, at optage al den af Gødningen i Sommertiden dannede Sal- petersyre, og Følgen bliver da, at en større Part af dette vigtige og kostbare Stof føres bort med Vintervandet og spildes. I og for sig skyldes dette Spild ikke Brakningen som saadan, men nærmest den for tidlige Gødningsudbringelse; dog er det en Selvfølge, at dersom der af Jordens gamle Kraft dannes Salpetersyre under Brakningen, da medfører denne altid noget Spild deraf. For at undgaa grove Spild af Gødning, særlig af Salpetersyre, bør Brakken, navnlig Helbrakken, afskaffes, men ogsaa dette kan naas bedre ved et velordnet Vekselbrug end ved noget andet Sædskifte, løvrigt er Vintersæd en meget heldig Afgrøde at gøde umiddelbart og ret ordentlig til, thi den har jo en meget lang Voksetid og kan følgelig benytte den lettest tilgænge- lige Del af Gødningen nogenlunde. Derimod er det ikke den bedste Gødningsanvendelse at gøde umiddelbart til Byg og Havre og i det hele taget til alle kortvarigt voksende Afgrøder, naar Jorden ikke efter disses Høst besaas med en ny Afgrøde samme Sommer eller er lagt ud med Kløver og Græs; vel kan Byg og Havre benytte nylig tilført Stald- gødning og trives godt derved, men de bruger for lidt deraf, og naar Vinteren kommer, vil Vandet udvaske Resten og fremkalde et Spild. Dette er ganske vist ikke nærmere undersøgt saaledes som for det Spild, Brakningen giver An- ledning til; alligevel maa det anses som utvivlsomt. At gøde umiddelbart til Udlægskornet er derimod ingen daarlig Anvendelse af Gødningen, idet Græsserne, der sætter megen Pris paa frisk Gødning, trives vel deraf, og da de tillige er i Vækst uafbrudt, naar Frosten ikke lægger Hindringer i Vejen derfor, formaar de ogsaa at udnytte den temmelig fuldstændig; men hvis man tror, at en saadan Gødskning ogsaa særligt skal gavne Kløveren, tager man fejl, thi denne tager kun ringe Nytte af friskere (rødning, som har sin Plads lige i Jordens Overflade; først naar Gødningen føres ned i Undergrunden ved Vandets Hjælp, synes Kløveren for Alvor at kunne benytte den. Naar vi nu med disse Oplysninger for Øje overvejer, hvorledes Nutidens daarlige Kobbelbrug med Brak og Korn 16