Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
241
Nytte deraf, men selv om den vokser nok saa godt til om
Efteraaret, forniaar den dog ikke, før Vinteren kommer, at
optage al den af Gødningen i Sommertiden dannede Sal-
petersyre, og Følgen bliver da, at en større Part af dette
vigtige og kostbare Stof føres bort med Vintervandet og
spildes. I og for sig skyldes dette Spild ikke Brakningen
som saadan, men nærmest den for tidlige Gødningsudbringelse;
dog er det en Selvfølge, at dersom der af Jordens gamle
Kraft dannes Salpetersyre under Brakningen, da medfører
denne altid noget Spild deraf. For at undgaa grove Spild
af Gødning, særlig af Salpetersyre, bør Brakken, navnlig
Helbrakken, afskaffes, men ogsaa dette kan naas bedre ved
et velordnet Vekselbrug end ved noget andet Sædskifte,
løvrigt er Vintersæd en meget heldig Afgrøde at gøde
umiddelbart og ret ordentlig til, thi den har jo en meget
lang Voksetid og kan følgelig benytte den lettest tilgænge-
lige Del af Gødningen nogenlunde. Derimod er det ikke
den bedste Gødningsanvendelse at gøde umiddelbart til Byg
og Havre og i det hele taget til alle kortvarigt voksende
Afgrøder, naar Jorden ikke efter disses Høst besaas med
en ny Afgrøde samme Sommer eller er lagt ud med Kløver
og Græs; vel kan Byg og Havre benytte nylig tilført Stald-
gødning og trives godt derved, men de bruger for lidt deraf,
og naar Vinteren kommer, vil Vandet udvaske Resten og
fremkalde et Spild. Dette er ganske vist ikke nærmere
undersøgt saaledes som for det Spild, Brakningen giver An-
ledning til; alligevel maa det anses som utvivlsomt. At
gøde umiddelbart til Udlægskornet er derimod ingen daarlig
Anvendelse af Gødningen, idet Græsserne, der sætter megen
Pris paa frisk Gødning, trives vel deraf, og da de tillige er
i Vækst uafbrudt, naar Frosten ikke lægger Hindringer i
Vejen derfor, formaar de ogsaa at udnytte den temmelig
fuldstændig; men hvis man tror, at en saadan Gødskning
ogsaa særligt skal gavne Kløveren, tager man fejl, thi denne
tager kun ringe Nytte af friskere (rødning, som har sin
Plads lige i Jordens Overflade; først naar Gødningen føres
ned i Undergrunden ved Vandets Hjælp, synes Kløveren for
Alvor at kunne benytte den.
Naar vi nu med disse Oplysninger for Øje overvejer,
hvorledes Nutidens daarlige Kobbelbrug med Brak og Korn
16