Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
242
efter Korn er et saare maadeligt Sædskifte over for Gød-
ningens økonomiske Anvendelse, kan vi ogsaa let forstaa, at
der er daarligt Forslag i Gødningen under slige Sædskifter
og navnlig da, hvor man kun har sin egen Staldgødning at
anvende og kun lidt eller ingen Eng. I Flertallet af saa-
danne Landbrug har i de sidste 10 til 15 Aar den stærke
Fodring været anvendt og ikke mindst for at skaffe mere
og bedre Staldgødning. Man har ogsaa sat store Forhaab-
ninger til denne Gødning, men nu er der mange, som synes,
at denne bedre og ofte kostbare Gødning ikke i Marken
har virket efter Forventning. Dette er desværre kun altfor
sandt for mangfoldige Landbrugs Vedkommende, og, som
foran paavist, skyldes det hovedsagelig vore daarlige Kobbel-
brug, men det beror selvfølgelig ogsaa for en ikke ringe
Del paa, at man ikke har opsamlet Gødningen ordentlig.
Naar man altsaa har spildt Gødning baade hjemme og ude
i Marken, og naturligvis begge Steder spildt den Del deraf
(Urinen og Salpetersyren), som er mest værdifuld for Af-
grøderne, kan følgelig ingen Gødning forslaa paa mere eller
mindre udpinte Jorder. — Vil man derfor nu tage Stald-
gødningen ordentlig i Brug, maa man for det første opbe-
vare den uden noget væsentlig Spild, og for det andet sørge
for at have Sædskifter, som i fuldeste Maal kan bidrage til,
at Gødningen kommer til Anvendelse ude i Marken. Det
blandede Kobbelbrug med hele Skifter af Kløver, Ærter og
Kartofler mellem Kornsorterne egnede sig fortrinligt for
Benyttelsen af Jordens gamle Kraft, men paa lignende
Maade maa vi nu have Sædskifter, ved hvis Hjælp vi kan
tage den ny Kraft, Staldgødningen, i Brug lige straks, for
at Vandet ikke, naar Vinteren kommer, skal bortføre den
vigtigste Del deraf. Vi kan ikke dertil benytte Kløver og
Ærter, thi disse Afgrøder har kun ringe eller ingen Evne
til at benytte frisk Gødning, der kun har sin Plads i Madjor-
den. Derimod vilde Hestebønner være en fortrinlig Afgrøde
at gøde direkte til, men endnu har denne Afgrøde for ringe
Udbredelse til at spüle nogen Rolle i saa Henseende. Vi
maa derfor se hen til Roerne, iberegnet Kartoflerne. Disse
Afgrøder bør jo dyrkes i største Udstrækning alene for
Kvægholdets Skyld, men det vil vise sig, at de har en lige
saa stor Betydning for Sædskiftets og Gødningens Skyld.