Gødningslæren og Sædskiftet

242 efter Korn er et saare maadeligt Sædskifte over for Gød- ningens økonomiske Anvendelse, kan vi ogsaa let forstaa, at der er daarligt Forslag i Gødningen under slige Sædskifter og navnlig da, hvor man kun har sin egen Staldgødning at anvende og kun lidt eller ingen Eng. I Flertallet af saa- danne Landbrug har i de sidste 10 til 15 Aar den stærke Fodring været anvendt og ikke mindst for at skaffe mere og bedre Staldgødning. Man har ogsaa sat store Forhaab- ninger til denne Gødning, men nu er der mange, som synes, at denne bedre og ofte kostbare Gødning ikke i Marken har virket efter Forventning. Dette er desværre kun altfor sandt for mangfoldige Landbrugs Vedkommende, og, som foran paavist, skyldes det hovedsagelig vore daarlige Kobbel- brug, men det beror selvfølgelig ogsaa for en ikke ringe Del paa, at man ikke har opsamlet Gødningen ordentlig. Naar man altsaa har spildt Gødning baade hjemme og ude i Marken, og naturligvis begge Steder spildt den Del deraf (Urinen og Salpetersyren), som er mest værdifuld for Af- grøderne, kan følgelig ingen Gødning forslaa paa mere eller mindre udpinte Jorder. — Vil man derfor nu tage Stald- gødningen ordentlig i Brug, maa man for det første opbe- vare den uden noget væsentlig Spild, og for det andet sørge for at have Sædskifter, som i fuldeste Maal kan bidrage til, at Gødningen kommer til Anvendelse ude i Marken. Det blandede Kobbelbrug med hele Skifter af Kløver, Ærter og Kartofler mellem Kornsorterne egnede sig fortrinligt for Benyttelsen af Jordens gamle Kraft, men paa lignende Maade maa vi nu have Sædskifter, ved hvis Hjælp vi kan tage den ny Kraft, Staldgødningen, i Brug lige straks, for at Vandet ikke, naar Vinteren kommer, skal bortføre den vigtigste Del deraf. Vi kan ikke dertil benytte Kløver og Ærter, thi disse Afgrøder har kun ringe eller ingen Evne til at benytte frisk Gødning, der kun har sin Plads i Madjor- den. Derimod vilde Hestebønner være en fortrinlig Afgrøde at gøde direkte til, men endnu har denne Afgrøde for ringe Udbredelse til at spüle nogen Rolle i saa Henseende. Vi maa derfor se hen til Roerne, iberegnet Kartoflerne. Disse Afgrøder bør jo dyrkes i største Udstrækning alene for Kvægholdets Skyld, men det vil vise sig, at de har en lige saa stor Betydning for Sædskiftets og Gødningens Skyld.