Gødningslæren og Sædskiftet

243 Under deres Dyrkning kan man holde Jorden ren og skjør, men tillige bidrager de i allerhøjeste G-rad til at faa Gød- ningen bedst mulig anvendt. Alle Foderroer er nemlig meget graadige efter nylig tilført Staldgødning, og da de har en lang Væksttid og trænger dybt ned i og vidt om i Jor* den, formaar de langt bedre end Kornsorterne at benytte den tilgængelige, opløselige Del af Staldgødningen første Sommer. Ganske vist virker de netop derved udpinende, men naar de fodres op paa Stedet og igjen vender tilbage til Jorden som Gødning, er der ikke Tale om en virkelig Udpining, men kun om en meget stærk Benyttelse af Gød- ning til første Afgrøde. Vi har ogsaa Eksempler nok paa, at hvor man samtidig har lagt Vind paa god og vel opbe- varet Staldgødning og et helt eller omtrent et helt Skifte med Roer, hvortil man gøder stærkest mulig med Staldgød- ning og maaske gøder mindre til Vintersæd end tidligere, dér er der Fremgang i Jordens Frugtbarhed og dens Ud- bytte, hvilket mærkes for alle Afgrøder, og ikke mindst for Græsmarkens Vedkommende. Som Eksempel paa 2 Sæd- skifter, hvoraf det første er uheldigt for Gødningens Anven- delse og det andet derimod heldigt, kan nævnes følgende: 1) Brak, gødet. 2) Vintersæd. 3) Byg. 4) Blandkorn, gødet. 5) Havre. 6) Kløver og Græs. 7) do. 1) Byg- 2) Roer, gødet stærkt. 3) Byg. 4) Kløver. 5) Havre. 6) Staldfoder, gødet, og Bælgsæd. 7) Vintersæd, gødet svagere. løvrigt vil allerede et Sædskifte som nedenstaaende gavne Gødningens gode Anvendelse særdeles meget: 1) Vintersæd, gødet. 5) Kløver og Græs. 2) Byg. 6) do., gødet med Urin. 31 Roer og Staldfoder, gødet stærkt. 7) Brak. 4) Havre. Sædskiftet og Afgrøderne. Baade med Hensyn til Jordens fysiske og kemiske Forhold og Gødningens rette Anvendelse er Vekselbruget eller dog Sædskifter, som mere eller mindre nærmer sig 16*