Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
244
det, altsaa at foretrække. Dersom det tillige viser sig, at
Vekselbruget ogsaa er det heldigste for selve Afgrøderne,
maa det i enhver Henseende være det Sædskifte, vi bør stile
efter at faa indført.
Hvad nu først Kornsorter og Græsarter angaar,
lærer Erfaringerne os alle Vegne fra, at disse Afgrøder
netop trives udmærket i Vekselbruget, idet de sætter særlig
Pris paa den skjøre og rene Tilstand, hvori de bredbladede
Afgrøder efterlader Jorden, men Jorden maa naturligvis
være i god Kraft tillige, for at de skal kunne lykkes godt.
— Hvad dernæst de bredbladede Afgrøder angaar, er det
noget mere tvivlsomt, om de i Længden kan trives i Veksel-
bruget. Som allerede omtalt var Kobbelbruget i sin bedste
Tid nær ved at være et Vekselbrug, og som bekjendt har
baade Kartofler, Ærter og til Dels Kløver svigtet i Tidens
Løb, saa at de ikke vedblev at lykkes lige saa godt som
oprindeligt, hvorfor man har skudt disse Afgrøder ud af
Sædskiftet i langt større Grad end ønskeligt. Vi skal nu
nærmere se paa disse Afgrøder hver for sig.
Indtil 1846 var Kartofler, som allerede nævnt, en
særdeles god og paalidelig Afgrøde, hvorimod de siden den
Tid næsten er forsvundet af Sædskiftet som Følge af Kar-
toffelsygdommen. Det var udelukkende denne, som gjorde
Kartoflen upaalidelig, men da vi nu véd, hvori Sygdommen
bestaar og tillige har fundet Midler imod den, kan og bør
Kartoflen igjen dyrkes i det store, særligt paa lettere Jorder,
hvor den naturligt har hjemme. Foreløbigt vil dens Dyrk-
ning dog holde sig inden for snævrere Grænser, da den
mindre godt kan anvendes til Malkekvæg og ikke for Tiden
finder ordentlig Afsætning til Brænderier og Udlandet; naar
Brændevinsskatten forandres fra Karrums- til Produktbeskat-
ning, hvad senest vil ske 1892, vil Kartoflen rimeligvis stige
i Pris og derved igjen blive dyrket i en saadan Udstræk-
ning, at den vil faa stor Betydning for Sædskiftet. — løvrigt
lærer Erfaringen os, at Kartoflen, naar den blot kan holde
sig frisk, kan dyrkes saa ofte det skal være i ethvert Sæd-
skifte uden at gaa tilbage i Frugtbarhed, naar Jorden kun
holdes i god Orden i enhver Henseende. Den kan dyrkes
indtil 16 Aar i Træk paa samme Jord uden at formindskes
i Udbytte.