Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
244 det, altsaa at foretrække. Dersom det tillige viser sig, at Vekselbruget ogsaa er det heldigste for selve Afgrøderne, maa det i enhver Henseende være det Sædskifte, vi bør stile efter at faa indført. Hvad nu først Kornsorter og Græsarter angaar, lærer Erfaringerne os alle Vegne fra, at disse Afgrøder netop trives udmærket i Vekselbruget, idet de sætter særlig Pris paa den skjøre og rene Tilstand, hvori de bredbladede Afgrøder efterlader Jorden, men Jorden maa naturligvis være i god Kraft tillige, for at de skal kunne lykkes godt. — Hvad dernæst de bredbladede Afgrøder angaar, er det noget mere tvivlsomt, om de i Længden kan trives i Veksel- bruget. Som allerede omtalt var Kobbelbruget i sin bedste Tid nær ved at være et Vekselbrug, og som bekjendt har baade Kartofler, Ærter og til Dels Kløver svigtet i Tidens Løb, saa at de ikke vedblev at lykkes lige saa godt som oprindeligt, hvorfor man har skudt disse Afgrøder ud af Sædskiftet i langt større Grad end ønskeligt. Vi skal nu nærmere se paa disse Afgrøder hver for sig. Indtil 1846 var Kartofler, som allerede nævnt, en særdeles god og paalidelig Afgrøde, hvorimod de siden den Tid næsten er forsvundet af Sædskiftet som Følge af Kar- toffelsygdommen. Det var udelukkende denne, som gjorde Kartoflen upaalidelig, men da vi nu véd, hvori Sygdommen bestaar og tillige har fundet Midler imod den, kan og bør Kartoflen igjen dyrkes i det store, særligt paa lettere Jorder, hvor den naturligt har hjemme. Foreløbigt vil dens Dyrk- ning dog holde sig inden for snævrere Grænser, da den mindre godt kan anvendes til Malkekvæg og ikke for Tiden finder ordentlig Afsætning til Brænderier og Udlandet; naar Brændevinsskatten forandres fra Karrums- til Produktbeskat- ning, hvad senest vil ske 1892, vil Kartoflen rimeligvis stige i Pris og derved igjen blive dyrket i en saadan Udstræk- ning, at den vil faa stor Betydning for Sædskiftet. — løvrigt lærer Erfaringen os, at Kartoflen, naar den blot kan holde sig frisk, kan dyrkes saa ofte det skal være i ethvert Sæd- skifte uden at gaa tilbage i Frugtbarhed, naar Jorden kun holdes i god Orden i enhver Henseende. Den kan dyrkes indtil 16 Aar i Træk paa samme Jord uden at formindskes i Udbytte.