Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
248
Skimmel, som Bægersvampen danner uden paa Kløveren,
danner den tillige i dens Stængler smaa meldrøjelignende
Legemer, som falder ned paa og i Jorden, naar Kløveren
forraadner, og det er fra disse „Meldrøjer“, at der næste
Efteraar skyder nye Paddehatte frem. — Da Bægersvampens
Sporer kan føres langt omkring med Luften, kan dens An-
greb ogsaa forplantes fra Mark til Mark, og derfor nytter
det næppe noget imod Bægersvampens Angreb, at man
lader et Mellemrum af flere Aar gaa hen, for hver Gang
man dyrker Kløver paa den samme Jord. Derimod hin-
drer det Bægersvampen en Del, naar den kommer frem i Ud-
lægsmarken om Efteraaret, at man græsser Kløveren af lige
til Bunds, eller at man tromler Kløveren over et Par
Gange i Oktober.
For Tiden véd vi ikke noget sikkert om, hvad der er
Aarsag til Ær te træ th ed. Det er, som antydet, dog
meget sandsynligt, at den skyldes Sygdomsangreb, der for-
stærkes, jo oftere Ærter og Kløver dyrkes paa samme Jord.
Det er tillige sandsynligt, at Kløver- og Ærtetræthed ogsaa
kan skyldes Udpining af Jorden, idet det er en almindelig
Erfaring, at begge disse Afgrøder trives bedre paa Jord,
der er i god ældre Kraft, end paa Jord, som er mere eller
mindre udpint. Kommer de to anførte Aarsager til at
samvirke, vil følgelig Ærte- og Kløvertrætheden vise sig som
Misvækst; virker kun den ene, er Faren mindre, og kan
begge holdes borte, maa det antages, at „Trætheden“ der-
med ophører. De senere Aars Erfaringer synes i hvert
Fald at godtgjøre dette; thi hvor Jorden igjen er bleven sat
i ordentlig Kraft, og den tillige lægges ud i ren og bekvem
Tilstand samt besaas med godt Kløverfrø, er der ikke
længere Tale om Kløvertræthed i den Grad som for omtr.
20 Aar siden, alt under Forudsætning af, at Kløveren ikke
dyrkes oftere end med 6—8 Aars Mellemrum; og for Ær-
terne gjælder noget lignende, de har af og til lykkedes
særdeles godt i de sidste Aar, og tilmed er ogsaa Interessen
for Ærtedyrkning af andre Grunde tiltaget noget i den
senere Tid.
Hvad det sidste angaar, skal her blot anføres, at, lige
som det ikke er ligegyldigt, hvilke Kartoffelsorter der dyr-
kes, idet nogle er langt mere modstandskraftige mod Syg-