Gødningslæren og Sædskiftet

248 Skimmel, som Bægersvampen danner uden paa Kløveren, danner den tillige i dens Stængler smaa meldrøjelignende Legemer, som falder ned paa og i Jorden, naar Kløveren forraadner, og det er fra disse „Meldrøjer“, at der næste Efteraar skyder nye Paddehatte frem. — Da Bægersvampens Sporer kan føres langt omkring med Luften, kan dens An- greb ogsaa forplantes fra Mark til Mark, og derfor nytter det næppe noget imod Bægersvampens Angreb, at man lader et Mellemrum af flere Aar gaa hen, for hver Gang man dyrker Kløver paa den samme Jord. Derimod hin- drer det Bægersvampen en Del, naar den kommer frem i Ud- lægsmarken om Efteraaret, at man græsser Kløveren af lige til Bunds, eller at man tromler Kløveren over et Par Gange i Oktober. For Tiden véd vi ikke noget sikkert om, hvad der er Aarsag til Ær te træ th ed. Det er, som antydet, dog meget sandsynligt, at den skyldes Sygdomsangreb, der for- stærkes, jo oftere Ærter og Kløver dyrkes paa samme Jord. Det er tillige sandsynligt, at Kløver- og Ærtetræthed ogsaa kan skyldes Udpining af Jorden, idet det er en almindelig Erfaring, at begge disse Afgrøder trives bedre paa Jord, der er i god ældre Kraft, end paa Jord, som er mere eller mindre udpint. Kommer de to anførte Aarsager til at samvirke, vil følgelig Ærte- og Kløvertrætheden vise sig som Misvækst; virker kun den ene, er Faren mindre, og kan begge holdes borte, maa det antages, at „Trætheden“ der- med ophører. De senere Aars Erfaringer synes i hvert Fald at godtgjøre dette; thi hvor Jorden igjen er bleven sat i ordentlig Kraft, og den tillige lægges ud i ren og bekvem Tilstand samt besaas med godt Kløverfrø, er der ikke længere Tale om Kløvertræthed i den Grad som for omtr. 20 Aar siden, alt under Forudsætning af, at Kløveren ikke dyrkes oftere end med 6—8 Aars Mellemrum; og for Ær- terne gjælder noget lignende, de har af og til lykkedes særdeles godt i de sidste Aar, og tilmed er ogsaa Interessen for Ærtedyrkning af andre Grunde tiltaget noget i den senere Tid. Hvad det sidste angaar, skal her blot anføres, at, lige som det ikke er ligegyldigt, hvilke Kartoffelsorter der dyr- kes, idet nogle er langt mere modstandskraftige mod Syg-