Gødningslæren og Sædskiftet

247 Stængelskud. Naar Kløveraalen paa denne Maade ødelæg- ger Kløveren, ses denne om Foraaret, naar Vinteren er til Ende, at ligge løs og forraadnet lige i Jordens Overflade, og man tilskriver da gjærne Frosten denne Gjerning. Ogsaa ældre Kløverplanter angribes af Kløveraal med samme Re- sultat, og dens Angreb sker til enhver Aarstid, hvad enten Vejret er tørt eller fugtigt. Det eneste Middel, vi endnu kjender imod Kløveraalen, er, at vi paa samme Jord lader gaa 6, 7 til 8 Aar hen, for hver Gang der dyrkes Kløver, thi i saa Tilfælde synes den ikke at kunne holde sig i Jor- den i et saa stort Antal, at den formaar at skade en ny Kløverafgrøde kjendeligt. For saa vidt som Ærter virkelig fremmer „Kløvertræthed“, ligger det maaske i, at Kløver- aalen ogsaa kan leve i og ernære sig af denne Afgrøde, og saaledes, hvor man dyrker Ærter, i stort Antal kan holde Livet eller formere sig saa stærkt, at den overvælder Klø- veren, naar Jorden igjen lægges ud dermed. I flere Egne af Landet lykkes dog Ærter og Kløver fremdeles ret godt i samme Sædskifte, og det er derfor tvivlsomt, om Ærte- dyrkning fremmer „Kløvertræthed“; men maaske særlige Jordbunds- og Agerdyrkningsforhold har Indflydelse paa Kløveraalens Udbredelse. Den Svamp, som særlig angriber Rødkløver og ofte helt kan ødelægge den, kaldes Kløverens Bæ ger svamp. Denne Snyltesvamp optræder under sin Udvikling i meget forskjellig Skikkelse. Om Efteraaret finder man den voksende paa vore Marker som en lille graabrun Paddehat, der inde- holder en Mængde Frø (Sporer), som af Vinden føres ud over Kløvermarkerne, daler ned derpaa og klæber sig da fast paa Kløverens Blade, især i fugtigt, mildt Vejr. Dette Svampefrø (Sporer) er en Udsæd, og Kløverplanterne bliver dens Jordbund, idet Sporerne spirer ind i Kløverens Blade og herpaa danner ny Svamp, der viser sig som Skimmel eller Spindelvæv, som ganske indhyller Bladene. Svampen lever følgelig paa Kløverens Bekostning og bringer den inden ret længe til at raadne. Da den ene Kløverplante smitter den anden ved Berøring, kan Bægersvampen følgelig brede sig hurtigt og stærkt, naar først enkelte Planter er blevet angrebne af den, og Angrebet foregaar des lettere, jo tæt- tere og jo mindre græsblandet Kløveren er. Foruden den