Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
246
Forløb indeholder Undergrunden igjen tilstrækkelig Næring
til den; kommer den oftere, vil den komme til at sulte og
kan derfor ikke trives ordentlig. Hvis nu de her anførte
Forklaringer af Ærte- og Kløvertræthed var rigtige, kjendte
vi følgelig ogsaa Lægemidlet derimod, da dette jo blot vilde
være at gøde Undergrunden til Kløver og Ærter. Ved at
kulegrave Jorden og der under gøde den i omtr. 1 Alens
Dybde har man ogsaa forsøgt dette, men uden at Kløveren
derfor blev bedre og sikrere. Hvad Kløvertrætheden angaar,
har imidlertid Konsulent P. Nielsen givet en anden og
vistnok aldeles rigtig Forklaring, den nemlig, at Kløvertræt-
hed lige som „Kartoffeltræthed“ skyldes Sygdomme eller
rettere Angreb af Svampe og en lille Orm, den saa
kaldte Kløveraal. De fleste Steder er der ogsaa kun
blevet, dyrket Kløver 8—10 (lange paa samme Jord, og da
vi nu véd, at Gødningsstofferne for en Del vaskes ned i
Undergrunden, er det kun lidet sandsynligt, at Undergrunden
kan udpines, fordi der dyrkes Kløver med nogle Aars Mel-
lemrum. I ethvert Fald har Konsulent P. Nielsen aldeles
klart godtgjort, at man aldrig finder „kløvertræt“ Jord, uden
at Kløveren er meget stærkt angreben af Kløveraal eller
Svamp, og da vi alle kjender Betydningen af Kartoffel-
svampens Angreb paa Kartoflerne, vil det sikkert være rig-
tigt at opfatte Kløvertræthed og rimeligvis ogsaa Ærtetræt-
hed paa samme Maade.
Det er kun Rødkløver, der angribes af Kløveraal
og Svamp, saa at dens Vækst lider alvorligt der under, og
da Rødkløver er en ypperlig Afgrøde baade som Foder og
for Sædskiftets Skyld, skal disse Angreb kortelig omtales
her. — Kl ø v er aal e n er en lille for det blotte Øje usyn-
lig Orm, som allerede kan angribe de unge Kløverplanter i
Udlægsmarken i høj Grad om Efteraaret. Planternes
Hjærteskud viser sig da løgformigt opsvulmede, og skjønt
Planterne ser frodige og livskraftige ud, er de dog i Keglen
dødsdømte, idet ikke blot Hjærteskuddet, men tillige den
øverste Del af Roden til et Par Tmr. under Jorden er
ganske opfyldt af Kløveraal, som bringer de nævnte Dele af
Kløveren til at forraadne, hvorved følgelig Planternes over-
jordiske Del ødelægges, mens derimod Rodspidsen kan holde
sig frisk en Stund, dog uden at have Evne til at skyde ny