Gødningslæren og Sædskiftet

250 Roer og Ærter, saa disse kun kommer paa samme Sted hvert 14. Aar, vil Ærterne næppe blive trætte i den Grad som tidligere. Ærterne vil i saa Fald ventelig heller ikke skade Kløveren, idet det er en gammel Erfaring, at Kløver- træthed langt mere ytrer sig efter en mislykket end efter en vellykket Ærteafgrøde. Dernæst vil Avl af Ærter give et meget godt Foder, hvad Kjærnen angaar, da denne egner sig fortrinlig til Ar- bejdsheste og til Fedning af Svin og Kvæg. Selv oin der kun høstes 8 Fold Ærter pr. Td. LcL, svarer dette i Vægt og Foderværdi til 12 Fold Byg. Endelig hører Ærter til de Afgrøder, man kalder „Kvælstofsamlere“, d. e. de formaar under deres Vækst ikke blot at optage Kvælstofnæring fra Jorden og den an- vendte (rødning, men de formaar tillige at benytte Luftens f r i Kvælstof som Næring. Betydningen heraf er ikke ringe, idet Ærterne derved behøver mindre Gødning end Korn- sorter, Græsser og Rodfrugter, som ingen Evne har til at kunne benytte Luftens rige Beholdning af frit Kvælstof. Dette Forhold ved Ærternes Ernæring viser sig meget syn- ligt i Sædskifter, hvori Ærter er til Stede, f. Eks. i følgende, som bruges for Tiden: 5) Havre 1) Helbrak, gødet. 2) Rug. 3) Byg. 4) J/3 Ærter, 2/s Blandkorn, ugødet efter Ærter, gødet efter Blandkorn. 6—8) Kløver og Græs. 1) 1/2 Staldfoder, 1/2 Halvbrak, gødet. 2) Rug og Hvede. 3) Byg. 4) Roer, gødede. 5) 2 3 4/3 Blandkorn, */8 Ærter. 6) Havre. 7— 8) Kløver og Gi’æs. I begge Sædskifter er Havren efter Ærtor kjendelig bedre end efter Blandkorn, selv naar der staldgødes hertil. Vi kommer nu til Rodfrugterne for at undersøge, hvor ofte de kan taale at dyrkes paa samme Jord. Kartof- lens Stilling i saa Henseende er allerede bleven paavist (s. S. 244), og Undersøgelsen her gjælder altsaa kun de egent- lige Roesorter. Om to af disse, nemlig Foderrunkelroen og Sukkerroen, véd vi ganske bestemt, at de som Regel kun kan dyrkes hvert 4. Aar paa samme Jord. Paa Landbo- højskolen har man for længe siden mærket ,.Runkelroetræt-