Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
251 hed“, nemlig i de Forsøgs-Sædskifter, hvor den blev dyrket oftere end hvert 4. Aar, skjønt Jorden her blev gødet til- strækkeligt og i det hele taget blev godt behandlet, mens den i længere Sædskifter, hvori Runkelroen kun kommer hvert 4. til 7. Aar, fremdeles trives meget godt. I visse Egne af Tyskland har man en Tid dyrket Sukkerroer hvert 2. eller hvert 3. Aar, men det hørte snart op, thi Jorden blev aldcdes „roetræt“, d. e. Roerne enten mislykkedes eller gav et meget for ringe Udbytte. Man antog straks ,.R,oe- træthedeir1 for en Udpining af Jorden, men dette kom man snart bort fra, idet Kartofler, Turnips og Gulerødder lykkes meget godt paa saadan Jord; ogsaa paa Landbohøjskolen trives Kartofler meget godt, hvor Runkelroer ikke længere vil trives. Den saakaldte Roetræthed er altsaa ligo saa lidt som Kløvertræthed en Udpining af Jorden, men skyldes derimod Angreb af den saakaldte Ro e aal, et lille for det blotte Øje usynligt Dyr, der meget ligner Kløveraalen. Naar man dyrker Runkel- eller Sukkerroer for ofte paa samme Jord, kommer Roeaalen til Stede i saa stor Mængde, at den ødelægger eller forringer Udbyttet, men naar man lader et Tidsrum af 4 Aar eller maaske lidt mere gaa hen mellem hver Gang, at de nævnte Roesorter dyrkes, vil Roeaalen i Mellemtiden, af Mangel paa tilstrækkelig Næring eller Evne til at formere sig stærkt, indskrænkes i Tal og derfor ikke kunne skade en ny Afgrøde kjendeligt. — Om Gulerødder, Turnips og Kaalrabi, naar de dyrkes ofte paa samme Jord, er udsat for lignende Angreb, véd vi endnu ikke. I Land- brug, hvorfra man ikke sælger Roerne, vil man ogsaa sjæl- dent have Sædskifter, hvori Roerne kommer for ofte igjen, men af det foregaaende ses det jo, at mange af de bred- bladede Afgrøder, Foderafgrøderne, ikke soin Kornsorterne og Græsarterne kan dyrkes i Sædskiftet, saa ofte det skal være. Vekself rugterne. Vi dyrker, som bekjendt, 3 forskjellige Kornsorter: Vintersæd, Byg og Havre. For altsaa at kunne faa et vel ordnet Sædskifte er der ogsaa Brug for 3 bredbladede Af- grøder, der kan dyrkes som V e k s e 1 f r u g t e r imellem