Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
251
hed“, nemlig i de Forsøgs-Sædskifter, hvor den blev dyrket
oftere end hvert 4. Aar, skjønt Jorden her blev gødet til-
strækkeligt og i det hele taget blev godt behandlet, mens
den i længere Sædskifter, hvori Runkelroen kun kommer
hvert 4. til 7. Aar, fremdeles trives meget godt. I visse
Egne af Tyskland har man en Tid dyrket Sukkerroer hvert
2. eller hvert 3. Aar, men det hørte snart op, thi Jorden
blev aldcdes „roetræt“, d. e. Roerne enten mislykkedes eller
gav et meget for ringe Udbytte. Man antog straks ,.R,oe-
træthedeir1 for en Udpining af Jorden, men dette kom man
snart bort fra, idet Kartofler, Turnips og Gulerødder lykkes
meget godt paa saadan Jord; ogsaa paa Landbohøjskolen
trives Kartofler meget godt, hvor Runkelroer ikke længere
vil trives. Den saakaldte Roetræthed er altsaa ligo saa lidt
som Kløvertræthed en Udpining af Jorden, men skyldes
derimod Angreb af den saakaldte Ro e aal, et lille for det
blotte Øje usynligt Dyr, der meget ligner Kløveraalen. Naar
man dyrker Runkel- eller Sukkerroer for ofte paa samme
Jord, kommer Roeaalen til Stede i saa stor Mængde, at
den ødelægger eller forringer Udbyttet, men naar man lader
et Tidsrum af 4 Aar eller maaske lidt mere gaa hen mellem
hver Gang, at de nævnte Roesorter dyrkes, vil Roeaalen i
Mellemtiden, af Mangel paa tilstrækkelig Næring eller Evne
til at formere sig stærkt, indskrænkes i Tal og derfor ikke
kunne skade en ny Afgrøde kjendeligt. — Om Gulerødder,
Turnips og Kaalrabi, naar de dyrkes ofte paa samme Jord,
er udsat for lignende Angreb, véd vi endnu ikke. I Land-
brug, hvorfra man ikke sælger Roerne, vil man ogsaa sjæl-
dent have Sædskifter, hvori Roerne kommer for ofte igjen,
men af det foregaaende ses det jo, at mange af de bred-
bladede Afgrøder, Foderafgrøderne, ikke soin Kornsorterne og
Græsarterne kan dyrkes i Sædskiftet, saa ofte det skal være.
Vekself rugterne.
Vi dyrker, som bekjendt, 3 forskjellige Kornsorter:
Vintersæd, Byg og Havre. For altsaa at kunne faa et vel
ordnet Sædskifte er der ogsaa Brug for 3 bredbladede Af-
grøder, der kan dyrkes som V e k s e 1 f r u g t e r imellem