Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
252
eller rettere forud for Kornsorterne. Da det imidlertid
næsten alle Vegne kniber med at kunne faa Vekselfrugter
nok, skal vi nu undersøge, hvilke Afgrøder der i saa Hen-
seende staar til vor Raadighed.
Som noget selvfølgeligt kan vi gaa ud fra, at Kløver
nu lige som tidligere bør være den ene Vekselfrugt. Alle
Erfaringer fra Fortid og Nutid lærer os nemlig, at Rød-
kløver, naar den lykkes ordentlig, er en ganske fortrinlig
Forfrugt for Kornsorterne, idet disse i høj Grad ynder ren,
skjør og kraftig Jord, som en frodig Kløverafgrøde netop
efterlader. Dette ses tydeligst, hvor man dyrker Vaarkorn
efter laarig Kløver, der ikke er for græsblandet, mindre
tydeligt derimod, hvor man dyrker Grønjordskorn efter fler-
aarigt Græsleje, og hel- eller halvbrakkes Jorden herefter,
mærker man kun saare lidt til Kløverens Betydning for den
efterfølgende Vintersæd. At en Kløverafgrøde er en heldi-
gere Forfrugt, jo mindre græsblandet den er, ligger følgelig
i, at Kløveren er ,.kvælstofsamlende“, tager fortrinsvis sin
Næring fra Undergrunden, skygger stærkt og efterlader en
rig Arv af Plantenæring i Madjorden, mens Græsserne alene
tager Næring fra Madjorden, ikke er „kvælstofsamlende“ og
heller ikke efterlader nær den Mængde Stub- og Rodlevnin-
ger som Kløveren. Heraf følger, at en vellykket laarig
Kløverafgrøde maa faa større Betydning som Forfrugt for
en Kornafgrøde end en fleraarig Kløver- og Græsblanding,
hvori Græsserne dog tilsidst bliver overvejende, og hvorved
Jorden bliver fast og mere eller mindre uren, lige som
Kløverens gødende Betydning derved vistnok formindskes.
Det fremgaar heraf, at Kløverens fulde Betydning som For-
frugt kun naas, naar den dyrkes i et kortvarigt Udlæg,
lykkes godt og ikke er for græsblandet. Hvad det sidste
angaar, er det imidlertid nu almindeligt, som Følge af
Kløvertrætheden eller Frygten herfor, at saa forholdsvis
rigeligt Græs imellem Kløveren. For Græsmarkens Udbyttes
Skyld er dette ogsaa rigtigt nok, men for Sædfølgen er det
uheldigt, naar Kløveren virkelig skal kunne være en heldig
Forfrugt for en Kornafgrøde, thi at dyrke Korn efter Græs
er det samme som at dyrke Korn efter Korn. Vi bør føl-
gelig stræbe hen til, at Kløveren igjen kan lykkes sikkert,
for at Græsindblandingen kan indskrænkes, lige som Sæd-