Gødningslæren og Sædskiftet

252 eller rettere forud for Kornsorterne. Da det imidlertid næsten alle Vegne kniber med at kunne faa Vekselfrugter nok, skal vi nu undersøge, hvilke Afgrøder der i saa Hen- seende staar til vor Raadighed. Som noget selvfølgeligt kan vi gaa ud fra, at Kløver nu lige som tidligere bør være den ene Vekselfrugt. Alle Erfaringer fra Fortid og Nutid lærer os nemlig, at Rød- kløver, naar den lykkes ordentlig, er en ganske fortrinlig Forfrugt for Kornsorterne, idet disse i høj Grad ynder ren, skjør og kraftig Jord, som en frodig Kløverafgrøde netop efterlader. Dette ses tydeligst, hvor man dyrker Vaarkorn efter laarig Kløver, der ikke er for græsblandet, mindre tydeligt derimod, hvor man dyrker Grønjordskorn efter fler- aarigt Græsleje, og hel- eller halvbrakkes Jorden herefter, mærker man kun saare lidt til Kløverens Betydning for den efterfølgende Vintersæd. At en Kløverafgrøde er en heldi- gere Forfrugt, jo mindre græsblandet den er, ligger følgelig i, at Kløveren er ,.kvælstofsamlende“, tager fortrinsvis sin Næring fra Undergrunden, skygger stærkt og efterlader en rig Arv af Plantenæring i Madjorden, mens Græsserne alene tager Næring fra Madjorden, ikke er „kvælstofsamlende“ og heller ikke efterlader nær den Mængde Stub- og Rodlevnin- ger som Kløveren. Heraf følger, at en vellykket laarig Kløverafgrøde maa faa større Betydning som Forfrugt for en Kornafgrøde end en fleraarig Kløver- og Græsblanding, hvori Græsserne dog tilsidst bliver overvejende, og hvorved Jorden bliver fast og mere eller mindre uren, lige som Kløverens gødende Betydning derved vistnok formindskes. Det fremgaar heraf, at Kløverens fulde Betydning som For- frugt kun naas, naar den dyrkes i et kortvarigt Udlæg, lykkes godt og ikke er for græsblandet. Hvad det sidste angaar, er det imidlertid nu almindeligt, som Følge af Kløvertrætheden eller Frygten herfor, at saa forholdsvis rigeligt Græs imellem Kløveren. For Græsmarkens Udbyttes Skyld er dette ogsaa rigtigt nok, men for Sædfølgen er det uheldigt, naar Kløveren virkelig skal kunne være en heldig Forfrugt for en Kornafgrøde, thi at dyrke Korn efter Græs er det samme som at dyrke Korn efter Korn. Vi bør føl- gelig stræbe hen til, at Kløveren igjen kan lykkes sikkert, for at Græsindblandingen kan indskrænkes, lige som Sæd-