Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
254 Regel efterfølges af Brak, hvorved disse Afgrøder taber Evnen til at virke som Forfrugter. Foruden Kløverarterne bør man ogsaa alvorligt stræbe efter at dyrke andre Bælgplanter som Vekselfrugter, nemlig Ærter, Vi k ker, Hestebønner og Lupiner. Disse Afgrøder er alle „kvælstofsamlende“, og, naar de lykkes ordentlig, efterlader de Jorden i særdeles bekvem og kraftig Tilstand. Hvad først Ærterne angaar, da er de jo for Tiden, som tidligere paavist, upaalidelige de fleste Steder, og om vi kan komme ud over Ærtetrætheden, maa vel haabes, men foreløbig maa den tages med i Betragtning, og følgelig kan Ærter ikke i Øjeblikket faa videre Betydning som Forfrugt. Dyrkning af rene Vikker kan heller ikke faa alinén Betydning, men i gode Vikkeegne vil denne Af- grøde dog kunne spille en Rolle som Forfrugt. Hestebønner kan vistnok kun dyrkes i Landets sydlige og bedre Egne og kræver iøvrigt megen Pleje. Følgelig vil heller ikke denne Afgrøde kunne faa almindelig Betydning som Forfrugt; men paa den anden Side er den som saadan en af de allerbedste, naar den blot lykkes godt, hvorfor den ogsaa fortjener fuld Paaagtning, hvor Forholdene tillader dens Dyrkning. Lupiner bør kun dyrkes paa Sandjord, og da denne Afgrøde ikke egner sig til Opfodring og vel kun undtagelsesvis her i Lan- det egner sig til Avl af Sædefrø, kan den i det store kun dyrkes til Nedpløjning som Grøngødning; men som saadan egner den sig ogsaa fortrinligt og er da i enhver Henseende en udmærket Forfrugt for Rug. — Af Bælgplanter kan og bør der de fleste Steder kunne dyrkes fra V4 indtil et helt Skifte. Den Vekselfrugt, der ved Siden af Kløver fortrinsvis bør have en fremtrædende Plads i Sædfølgen, er naturligvis Rodfrugter, hvoraf der saa vidt muligt bør dyrkes et helt Skifte eller */10 til 1I6 afJorden. Imidlertid er der og- saa andre Forhold end en god Sædfølge, der maa tages Hensyn til. Over for Dyrkning af Rodfrugter i det nævnte Omfang er der nemlig flere væsentlige Hindringer at over- vinde, saaledes Mangel paa tilstrækkelig Gødning og Ar- bejdskraft, Mangel paa fornøden Øvelse i at dyrke Roer i det større, og navnlig kniber det med at kunne fodre den Mængde Roer, der kan avles paa et helt Skifte, op. Til