Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
255
Dels af denne Grund var der i 1882—83 en stærk Bevæ-
gelse fremme i mange Egne af Landet for at indføre Sukker-
roedyrkning, men Hovedgrunden dertil var dog, at Sukker-
priserne da var høje, mens Kornpriserne, særlig paa Hvede,
faldt stærkt, og at det derfor vilde være meget fordelagtigt
at gaa over til Dyrkning og Salg af Sukkerroer. Men
allerede i 1885 faldt ogsaa Sukkeret stærkt i Pris, og der-
med maatte Dyrkning af Sukkerroer følgelig indskrænkes
til de alt dertil inddragne Arealer. Foreløbig er der ingen
Udsigt til, at Sukkerroedyrkningen vil blive udvidet, og selv
om dette vil ske en Gang, vil der dog altid blive meget
store Strækninger her i Landet, hvor Sukkerroer ikke kan.
dyrkes. I flere Egne, navnlig i det sydlige Jylland, er
Dyrkning af Cikorierødder bleven ret almindelig, men
heller ikke Dyrkningen heraf kan vinde synderlig Udbredelse.
I Almindelighed er det derfor Foderroer, iberegnet Kar-
tofler, vi maa stræbe efter at faa optaget i Sædskiftet i
saa stort Omfang som muligt. Der er imidlertid endnu
langt frem, inden Rodfrugtdyrkningen for Landet i sin Hel-
hed kommer til at udgjøre omtr. l/8 af dets dyrkede Areal
eller ca. 562,000 Tdr. Ld. aarlig. For Tiden dyrkes der
af alle Slags Rodfrugter rimeligvis kun ca. 200,000 Tdr.
Ld. eller knapt l/i0 af den Jord, der er inde under Sæd-
skiftet. Rodfrugtdyrkningen kan altsaa endnu ikke øve
nogen almindelig Indflydelse paa Sædfølgen; at den derimod
i mange enkelte Landbrug, hvori der dyrkes et halvt til et
helt Skifte med Roer, har en kjendelig og heldig Indflydelse
paa Sædfølgen, er der Vidnesbyrd nok om.
Skjønt Stemningen for en videregaaende Rodirugtdyrk-
ning end hidtil inaaske ikke i Øjeblikket er synderlig gun-
stig, kan det dog næppe fejle, at den snart vil blive gunstig
derfor igjen. Foreløbig kan vi dog ikke gaa ud fra, at der
vil blive dyrket et helt Skifte med Rodfrugter, men maaske
et halvt eller -/3 deraf, og gjøres dette ordentlig, er ogsaa
meget vundet derved. Men saa længe kun en Brøkdel af
et Skifte dyrkes med Rodfrugter, maa man følgelig sørge
for, at Besten af Skiftet bliver dyrket med andre Afgrøder,
som nogenlunde kan gjøre samme Nytte for Sædfølgen som
Roerne eller Kartoflerne. Hvor Ærter, Vikker og Heste-
bønner lykkes ordentlig, kan de meget godt benyttes; paa