Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
255 Dels af denne Grund var der i 1882—83 en stærk Bevæ- gelse fremme i mange Egne af Landet for at indføre Sukker- roedyrkning, men Hovedgrunden dertil var dog, at Sukker- priserne da var høje, mens Kornpriserne, særlig paa Hvede, faldt stærkt, og at det derfor vilde være meget fordelagtigt at gaa over til Dyrkning og Salg af Sukkerroer. Men allerede i 1885 faldt ogsaa Sukkeret stærkt i Pris, og der- med maatte Dyrkning af Sukkerroer følgelig indskrænkes til de alt dertil inddragne Arealer. Foreløbig er der ingen Udsigt til, at Sukkerroedyrkningen vil blive udvidet, og selv om dette vil ske en Gang, vil der dog altid blive meget store Strækninger her i Landet, hvor Sukkerroer ikke kan. dyrkes. I flere Egne, navnlig i det sydlige Jylland, er Dyrkning af Cikorierødder bleven ret almindelig, men heller ikke Dyrkningen heraf kan vinde synderlig Udbredelse. I Almindelighed er det derfor Foderroer, iberegnet Kar- tofler, vi maa stræbe efter at faa optaget i Sædskiftet i saa stort Omfang som muligt. Der er imidlertid endnu langt frem, inden Rodfrugtdyrkningen for Landet i sin Hel- hed kommer til at udgjøre omtr. l/8 af dets dyrkede Areal eller ca. 562,000 Tdr. Ld. aarlig. For Tiden dyrkes der af alle Slags Rodfrugter rimeligvis kun ca. 200,000 Tdr. Ld. eller knapt l/i0 af den Jord, der er inde under Sæd- skiftet. Rodfrugtdyrkningen kan altsaa endnu ikke øve nogen almindelig Indflydelse paa Sædfølgen; at den derimod i mange enkelte Landbrug, hvori der dyrkes et halvt til et helt Skifte med Roer, har en kjendelig og heldig Indflydelse paa Sædfølgen, er der Vidnesbyrd nok om. Skjønt Stemningen for en videregaaende Rodirugtdyrk- ning end hidtil inaaske ikke i Øjeblikket er synderlig gun- stig, kan det dog næppe fejle, at den snart vil blive gunstig derfor igjen. Foreløbig kan vi dog ikke gaa ud fra, at der vil blive dyrket et helt Skifte med Rodfrugter, men maaske et halvt eller -/3 deraf, og gjøres dette ordentlig, er ogsaa meget vundet derved. Men saa længe kun en Brøkdel af et Skifte dyrkes med Rodfrugter, maa man følgelig sørge for, at Besten af Skiftet bliver dyrket med andre Afgrøder, som nogenlunde kan gjøre samme Nytte for Sædfølgen som Roerne eller Kartoflerne. Hvor Ærter, Vikker og Heste- bønner lykkes ordentlig, kan de meget godt benyttes; paa