Gødningslæren og Sædskiftet

258 Række hvert andet Aar stadig dyrkes med Hvede og den anden Række med Byg, mens de i de mellemliggende Aar dyrkes med forskjellige Forfrugter. Alle disse smaa Sæd- skifter har ganske samme Slags Jord og gødes og behandles ens, saa at kun selve Sædskiftet er forskjelligt. Man faar da Lejlighed til at se Forfrugtens Indflydelse paa Hvede og Byg. I følgende Tabel angives Gjennemsnitsudbyttet pr. Td. Ld. for Aarene 1865—81 og 1883—87 : Forfrugt. Hvede. Tdr. Byg. Tdr. 1865—81 1883—87 1865—81 1883-87 Brak 10-43 17.26 17.39 21.1S Bønner 10 26 18-33 1 ^04 20-96 Runkelroer (Kartofler) 9-53 13-30 15.21 18.61 Kløver (Vikkehavre) . 9-94 15 98 14<8 17,s5 Rug 13-22 14.74 14-69 Hvede 7-67 9-31 10-34 13.42 Byg 7-71 11-89 11.48 Havre 8 78 11-98 10-86 13.75 Det ses heraf, at Forfrugten har kjendelig Indflydelse paa Kornudbyttet, og det skjønt Forsøgsjorden baade er god, indeholder gammel Kraft og gødes ordentlig. Det er tydeligt, at Brak, Bønner, Roer og Kløver forøger Udbyttet, gjør Sædskiftet bedre, d. e. medfører en fuldstændigere Be- nyttelse af Jordens Kraft og den anvendte Gødning. Det ses, at Brak kan staa Maal med de 3 andre Forfrugters Ind- flydelse paa Kornsorterne, men der er den slemme Hage derved, at Brak ikke som de andre Forfrugter giver nogen Indtægt. Det ses tillige, at Rug er den heldigste Forfrugt mellem Kornsorterne. De 4 først nævnte Sædskifter er Vekselbrug; og cle 4 sidste nærmest Kobbelbrug. Hvede- og Bygudbyttet i de 2 Hold Sædskifter viser meget tydeligt, at Gødningen under Vekselbruget bruges fuldstændigere end mider simple Kobbelbrug. Sædskifter af foran nævnte Art vil følgelig ikke blive brugte i Praksis, da de her altid vil være længere og noget mere sammensatte. Paa Landbohøjskolen har man derfor ogsaa en 3. Række Sædskifte-Forsøg under iøvrigt samme Forhold som de foran omtalte, og som har varet fra 1865 til 87. I disse Sædskifter dyrkes der i dem alle Byg efter Hvede, men med forskjellige Forfrugter, for at vise deres