Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
54 Frisenfeld. Bunden Kulsyre . . 6.83 Dele. Salpetersyre...... 6.52 — Fosforsyre........Spor — Jærnilte.......... O.00 — Ammoniak ......... 0.02 — Kringelbofg. 7.63 Dele. 1-93 Spor — 0’05 O-oo Heraf ses det, at Ammoniak, Fosforsyre og Kali næsten ikke lader sig udvaske af Jord med en større Ab- sorbtionsevne, hvorimod Salpetersyren følger med Vandet. — Paa G-aarden Rothamsted i England har man undersøgt, hvor megen Salpetersyre der findes i Drænvand fra 1 Td. Ld. nøgen, ugødet Brakmark til en Dybde af 58 Tmr. og iøvrigt god Jord. Det gjennemsnitligo Tab af Salpetersyre for Aarene 1878—82 var 150 PcL, der svarer til omtrent 340 Pund Chilisalpeter. Da Salpetersyredannelsen ikke mindst sker under Eftersommerens milde og fugtige Vejrlig, er Drænvandet ogsaa gjærne rigest paa Salpetersyre først jjaa Vinteren. Jordens Absorbtionsevne er dog ikke udelukkende af- hængig af dens Indhold af Ler, Kalk og Muldstoffer, idet ogsaa Mængden af det Vand, der i Øjeblikket findes deri, har nogen Indflydelse derpaa. Saa snart nemlig Vand- mængden stiger i Jorden, vil der opløses en tilsvarende Mængde af de absorberede Stoffer, som altsaa, hvis de ikke i Tide optages af Afgrøderne, følger med Vandet og spildes. Naar Vandmængden derimod formindskes, vil en Del af de deri opløste Stoffer absorberes, hvilket har den store Betyd- ning, at Afgrøderne ikke, naar Jorden bliver tør, udsættes for at optage Næringsstofferne af saa stærke Opløsninger, at de vilde tage Skade deraf. Kjendskabet til Jordens Absorbtionsevne giver os For- klaring over en Del Forhold i det praktiske Landbrug, som man tidligere ikke kunde tyde. Naar gammel Erfaring saa- ledes holder paa, at Lerjord kan nøjes med at gødes stærkt med flere — 4, 6 til 8 — Aars Mellemrum, men at Sand- jord bør gødes langt hyppigere og sparsommere hver Gang, saa véd vi nu, at det væsentlig beror paa disse Jorders for- skjellige Absorbtionsevne. Denne medfører for en Del til- lige, at Lerjord kan opsamle et Fond af „gammel Kraft“, mens muldfattig Sandjord saa at sige intet kan opsamle