Gødningslæren og Sædskiftet

 71 Men skal dette for Alvor lykkes, maa man ogsaa være fuldt paa det rene med, paa hvilke Maader Spild af Gødning kan komme frem, thi kun da kan man anvende de rette Midler derimod. Gødningen kan for det første lide Tab ved Fordamp- ning. Saa længe Gødningen er frisk, ikke har begyndt at gjære, er der dog ingen Fare for Spild paa denne Maade, idet ingen af dens Værdistoffer da er flygtige. Vel har den friske Gødning en fremtrædende Lugt, der kun kan komme frem ved, at noget af Gødningen fordamper og blander sig med Luften, men da de Stoffer, som fremkalder den almin- delige Møglugt, kun skyldes de med Gødningen blandede Fordøjelsesvædsker samt lidt Svovlbrinte, er den Lugt, som frisk Gødning giver, ikke noget Tegn paa, at der sker Tab af Værdistoffer. Først naar Gødningen tager Varme, kommer i Gjæring, bliver der Fare for, at der kan ske Tab ved Fordampning. Under Gjæringen vil nemlig Gød- ningen komme i kemisk Omsætning, hvorved dens organiske Forbindelser: Æggehvide, Urinstoffer, Cellestof m. m. om- sættes lidt efter lidt til Ammoniak (kulsurt Ammon), Kul- syre og Vanddampe, hvilke Stoffer alle er flygtige eller let forclampelige ved almindelig Varme. Det er intet Gød- ningstab, som Plantenæring betragtet, om de 2 sidste Stof- fer forlader Gødningen ved Fordampning, men da de navn- lig dannes paa paa Cellestoffets Bekostning, vil dette svinde ind i Rumfang, hvorved Gødningen bliver mindre fyldende og muldgivende. Et større Tab af Kulsyre og Vanddampe betegner derfor en Formindskelse i Gødningens Evne til at gjære i Jorden og til at ophjælpe den i fysisk Henseende. Fordampning af Ammoniak er derimod et virkeligt Gødnings- tab, da dette er en vigtig, ja den vigtigste Plantenæring, om end ikke i og for sig, saa dog som Kilde til Salpeter- syre (s. S. 38). Hovedmidlet til Hindring af Tab ved For- dampning er følgelig at opbevare Gødningen, saa den ikke kommer i Gjæring, eller at denne foregaar svagt og lang- somt. Begge Dele opnaas ved at holde Gødningen saa fast og tæt som mulig under Opbevaringen samt ved at blande den med Strøelse, Halm eller endnu bedre Tørvejord, da en passende Indblanding deraf formaar at absorbere Ammoniaken. — For saa vidt Gødningen under sin Opbevaring er rigelig