Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
82
Urin og Ajle i at synke ned i den. Ligeledes lader man
sig bedrage af, at Sand lige under Bundens Overflade i Reg-
len holder sig ufarvet, idet man deraf slutter, at ingen Møg-
saft er trængt eller kan trænge ned derigjennem, da det i
saa Fald maatte farves mørkt deraf. Men her gjælder
følgelig det samme som for Staldbundens Vedkommende (s.
S. 76). I det hele taget maa det staa os klart, at en sandet,
gruset eller stenet Møddingbund ikke kan være vandtæt og
heller ikke kan blive det ved Gødningens Indvirkning derpaa.
Men en leret Bund er heller ikke vandtæt nok af Naturen,
idet selv det bedste eller fedeste Ler her i Landet i en
Dybde af 1 til 2 Alen er fuldt af Rodkanaler og Ormerør,
der tillader Møgsaften at synke ned i Grunden. En Mødding-
bund af fedt, ikke stenet Ler kan dog gjøres tilstrækkelig
vandtæt ved i svagt fugtig Tilstand at stampe den godt
sammen lige som et Logulv. Er den naturlige Bund af
mere stenet eller sandet Beskaffenhed, kan den ikke ved
Stampning blive tæt nok, men den maa da (lækkes med et
6—10 Tmr. tykt Lag fedt Ler, helst Blaaler, som gjøres
tæt og fast lige som et Logulv. Bagefter kan der lægges
Stenbro oven paa Leret, i det mindste paa Kjørebanen.
Stenene kan da stødes noget ned i Leret og komme til at
ligge særdeles fast. løvrigt er en stampet Lerbund uden
Stenbro langt stærkere at kjøre paa, end man skulde tro,
naar der blot ikke staar Vand paa den under Kjørselen. —
Ogsaa Møddingstedets Sider bør være vandtætte. Staar de
lodrette, bør de sættes af Kampesten, som fuges med Cement
og pakkes med Ler bagved ; skraaner Siderne jævnt, belægges
de med et Lag Ler lige som Bunden, og Leret (lækkes igjen
af en almindelig Stenbro.
Lige saa meget det gjælder om, at Møddingstedets
Bund og Sider er vandtætte, saa at Grundvandet ikke kan
trænge ind og Møgsaften ikke ud derigjennem, lige saa vig-
tigt er det, at Regnvand fra Møddingens Omgivelser ikke
kan løbe ned i Møddingstedet. Det kniber jo med at
passe paa selve Urinen og Møgsaften, med at faa Ajlebe-
holderen stor nok dertil og med at kjøre selve Gødnings-
vandet ud i Marken; desuden er Regnvand uden Værdi som
Gødning betragtet. Det kan ofte være meget vanskeligt at
holde saadant Vand borte fra Møddingen; det kan være