Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

93 Huusmænd have begyndt at plete deres Jordlod med deres Koer, uden at disse skal have sat af paa Melken. Forsøget er ei gjort i lang Tid nok, til at noget sikkert Resultat deraf kan uddrages." Man seer altsaa, at denne Sag ikke endnu kan siges at være i Gang, thi den omtales blot som „Forjog", som Noget der er „be- zyndt" paa, og mange Steder vil det vel blive derved. 9. Agerdyrknings-Redskaberne« sin Beskrivelse af Agerdyrkningens Tilstand i Lolland giver Professor Begtrup folgende Beretning om Agerdyrknings-Redskaberne: „Bønderne bruge i Almindelighed Træplouge, men disse gamle ube- qvemme Plouge vige efterhaanden som Velstanden tiltager, for Iernplouge. Paa den lollandske Ploug er 2lasen sædvanlig 4 Alen lang; den kan drives op og ned ved tvende Kiler i Stjerten, hvor- igjennem Aasen gaaer. Stjerten, her kaldet Haandvlet, er af Eeg. ILøbetf her kaldet Saalen, er af tykt Jern 22 Tommer langt, og ved en Skrue fæstet til Hælen af Stjerten. Langjernet, siddende midt i Aasen, er dannet krumt som en Gartnerkniv mod Enden. Hjulene ere af forskjellkg Hoide, det der gaaer i Fure« er 24 Tom. hoit, naar det andet er 21 Tom. Muldfjellen gaaer et Qvarteer ud bag Plougen, men lober ikke længer i Jorden end Lobet (Saalen) naaer; bag til afrundes den, og naar den ikke tilstrækkelig omkaster Furen, sættes der en Stryger foroven, plougen er svær, men gaaer stadig naar ingen Steen moder; man ploier med sire Heste og efter hver Ploug kan saaes om Dagen 8 til 9 Skpr. Korn. „Endnu gives mattge Bonder i Lolland, fornemmelig i Musse Herred, som bruge blot Dræharver; yogle bruge Troeharver med blot een Rad Ierntænder, i de mere formuende Egne af Landet bruges Harver blot med Jerntceuder, deels sex-, deels ottebullede. Man har dem med stive Bulle, og andre, som ere indrettede til