Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
99 af een Hest og besorges af een Mand. Vil man vande Jorden, hænges bag paa en Træsie, og Vandet udlades af en Tud, Træhane eller et Hul, som blot stoppes med en Trcrtol af blodt Træ, hvilket sidste er det simpleste; men Tollen maa omtrent være £ Alen lang for at bruges bekvemmere og hurtigere. „Paa de storre Gaarde benytter man oftest en Vandfureploug. Af dem her forfærdiges ere flere solgte. De gjore deres Arbeide godt, presse Jorden saavel i Bunden som paa Siderne. Den spreder den paa Siderne oppressede Jord ved Vinger. Den er uden Hjul og behover 4 Heste naar den stal gjore sin Nytte, ligesom den da og skal betjenes af 4 Karle, som ere nødvendige for at de 2, naar der skal plokes dybere over en Ryg, kuttne springe op paa den til Vægt. Man graver saameget med den om Dagen som kan kjores i jævncste Skridt. Skovlen bruges alene til at rense Krydsene. Det skal være en stor Hovmark, som ei med een Ploug expederes paa een Dag, og det har sin store Fordeel, at man kan afgrave sin Jord forend Negn kommer, og hurtigere end ellers kunde skee. „Saavel Hestemaskiner som Haandmastiner har man her paa Egnen til Horskjætning, og dertil en duelig Hormand; men han be- høvede at tages under Armen, da han har begyndt med Intet, og havt meget Uheld. Imidlertid er det arrangeret saaledes, at han har leiet en Hestemaskine, der til andre Tider bruges som Tærske- maskine, og denne har havt megen Indflydelse paa Horavlens Ud- videlse. Ingen er meer end Horberederen udsat for at miskjendes; men her kommer Bonden med fin hos ham selv reddede, torrede oz bragede Hor, lægger selv Hest til Maskinen, agerer Hattdlanger, og tager med Tilfredshed om Aftenen hvad der er bleven skjættet, hvad enten der er faa eller mange Lispund. Ikkun Tvende holde for, og der skjættes fea 2 til 7 Vpb., imellem 4 og 5 er det almindelige, om Dagen. Dette giver Bonden Anledning til at tænke over den Maade han har brugt ved Horrens Behandling hos sig selv, og han gjor sig da Umage for at opdage, hvori Feilen eller Aarsagen kan stikke. Alle disse belærende Undersøgelser gjor han uden Mis- tanke til Nogen, og rettec Feilen, enten ved det Begreb han har faaet eller ved tidligere at kalde Hormanden. Folk udenfor Bonde- 7»