Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
148 see alene i Blodet det Gode og Fortrinlige, eller i al Fald forholde sig rolige saalænge denne Fuldblodslyst varer. Vil man fremme et bedre Hesteopdræt hos Bonden, da maa saadant skee ved gode National-Hingste; deres Hopper ere uskikkede til en Blattding med Fuldblodet, og giver et heelt maadeligt til Arbeide udueligt Tillæg, imedens en god dansk Hingst bevirker et fremadgaaende forbedret Arbeidstillæg. Indvendingerne med Anvendelsen af Fuldblodet skulde efter dette være, at det er uskikket til at forædle Landets Race, og at Afkommet, Halvblodshestene, ikke kunne noies med det Foder som Landets egen Nace, ved det strenge Foraarsarbeide der forefalder. Hvad den forste Jndvendirig anga'aer, da er det ikke let for Rogen, der ikke har sect mange Halvblodsheste efter Lollandske Hopper, at benægte Rigtigheden deraf; thi del er muligt at det forholder sig saa, skjondt det er ikke rimeligt, at den Lollandske Hesterace, der maa have meget tilfælles med især langelandske og fyettske Heste, da der stedse er ind/ fort et ikke ringe Antal af dem, skulde være den eneste i Danmark, der ikke var skikket til at forædles ved Fuldblodet, men som sagt muligt er det; de ikke faa gode Halvblods-Heste, tillagte paa Lolland, vi have seet, kunne stamme af Jydske, Fyenske eller andre Hopper, der ere indforts, saa benægte Rigtigheden af det Fremsatte tor vi ikke. Hvad den anden Indvending angaaer, at den forædlede Hest behøver kraftigere Foder end den ucedle, da er dette en Sætning, der vel kun benægtes af vore lærde Veterinairer; dette er imidlertid en vigtig Indvending, thi det er ikke blot medetts det strenge Ar- beide staaer paa, at den forædlede Hest trænger til Kjærnefoder, den kan egenlig aldrig ganske undvære det. Men da den lollandske Bonde sparer saa meget som muligt paa Kjeerne til sine Heste, og derfor er i Vane med at fodre stærkt med Kloverho o. desl., saa er han vistnok bedst tjent med en mindre ædel Hcsterace, indtil han finder det fordeelagtigere at holde færre, store og stærke Heste, der fodres godt, end flere og mindre Heste, der noies med ringere Foder. Meget muligt, ja hoist rimeligt er den bøit forædlede Hest ikke saa skikket til Plougarbeidet som den uædle, langsommere, men noisommere; og neppe vil man vel i Længden finde sin Regning ved at tillægge dem paa Lolland eller paa de andre frugtbare Kornoer; men dette