Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
148
see alene i Blodet det Gode og Fortrinlige, eller i al Fald forholde
sig rolige saalænge denne Fuldblodslyst varer. Vil man fremme et
bedre Hesteopdræt hos Bonden, da maa saadant skee ved gode
National-Hingste; deres Hopper ere uskikkede til en Blattding med
Fuldblodet, og giver et heelt maadeligt til Arbeide udueligt Tillæg,
imedens en god dansk Hingst bevirker et fremadgaaende forbedret
Arbeidstillæg.
Indvendingerne med Anvendelsen af Fuldblodet skulde efter dette
være, at det er uskikket til at forædle Landets Race, og at Afkommet,
Halvblodshestene, ikke kunne noies med det Foder som Landets egen
Nace, ved det strenge Foraarsarbeide der forefalder. Hvad den
forste Jndvendirig anga'aer, da er det ikke let for Rogen, der ikke
har sect mange Halvblodsheste efter Lollandske Hopper, at benægte
Rigtigheden deraf; thi del er muligt at det forholder sig saa, skjondt
det er ikke rimeligt, at den Lollandske Hesterace, der maa have meget
tilfælles med især langelandske og fyettske Heste, da der stedse er ind/
fort et ikke ringe Antal af dem, skulde være den eneste i Danmark,
der ikke var skikket til at forædles ved Fuldblodet, men som sagt
muligt er det; de ikke faa gode Halvblods-Heste, tillagte paa Lolland,
vi have seet, kunne stamme af Jydske, Fyenske eller andre Hopper,
der ere indforts, saa benægte Rigtigheden af det Fremsatte tor vi
ikke. Hvad den anden Indvending angaaer, at den forædlede Hest
behøver kraftigere Foder end den ucedle, da er dette en Sætning,
der vel kun benægtes af vore lærde Veterinairer; dette er imidlertid
en vigtig Indvending, thi det er ikke blot medetts det strenge Ar-
beide staaer paa, at den forædlede Hest trænger til Kjærnefoder, den
kan egenlig aldrig ganske undvære det. Men da den lollandske
Bonde sparer saa meget som muligt paa Kjeerne til sine Heste, og
derfor er i Vane med at fodre stærkt med Kloverho o. desl., saa er
han vistnok bedst tjent med en mindre ædel Hcsterace, indtil han
finder det fordeelagtigere at holde færre, store og stærke Heste, der
fodres godt, end flere og mindre Heste, der noies med ringere Foder.
Meget muligt, ja hoist rimeligt er den bøit forædlede Hest ikke saa
skikket til Plougarbeidet som den uædle, langsommere, men noisommere;
og neppe vil man vel i Længden finde sin Regning ved at tillægge
dem paa Lolland eller paa de andre frugtbare Kornoer; men dette