Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

150 Krydsning med hvilkensomhelst Fuldblodshingst og hvilkensomhelst Hoppe af Landraccn skulde raade Vod paa alle de Ufuldkommen- heder, der fandtes ved den danske Hest — man ventede at avle lutter seüfrie Heste ved at benytte Fuldblodet, i denne Forvent- ning er man naturligviis bleven skuffet, og i Stedet for nu at ærgre sig over at man kunde have saadanue urimelige Forventninger, ærgrer man sig over de uskyldige Dyr, der dog have gjort deres Bedste til at bode paa „Danmarks forkvaklede Hestevæsen". Naar den forste Uvillie faaer sat sig, og man vænner sig til at ned- stemme Fordringerne noget, vil man formodentlig blive mere tilfreds med de forædlede Heste, og sindige Folk vil nok komme til at indser, man maa give Tid, naar man vil naae det forønskede Maal, og at en fortrinlig Hesterace dannes hverken paa 10 eller 20 Aar af en udartet og forkrøblet. Det er imidlertid ikke Alle, der fordomme Forædlingen ved Fuldblodet. „Hesteavlen, siger f. Ex. Forvalter Lützen, er her (paa Grevffabet «Lhristianssæde) meget forbedret ved forædlede Hkngster, hvilke Bonderne afbenytte paa de billigste Vklkaar af Herskabet, ligesom dette ogsaa paa billige Conditioner sælger dem bedre Folhopper. Her er altsaa Hesteavlen i Til- tagende." Foruden disse Midler til Grevskabets Hesteavls Forædling bor endnu et andet, meget vigtigt, nævnes, det nemlig at udsætte Præmier for de bedstfodrede eetaars Fol. Denne Foranstaltning vil vistnok med Tiden vise sig som et af de allervigtigste til at frembringe store Heste. Det kan nemlig kun lidet nytte i Længden, at give fri Bedækning af gode Hingste; thi er ikke en god Rogt af Afkommet forbundet dermed, vil det forædlede Afkom snart igjen udarte, og naar Godseieren efter fn Tids Forlob seer, at alle de store Omkostninger med Anskaffelsen af dyre Hingste ikke synderlig har hævet Hesteavlen paa hans Gods, og derfor ophorer med at holde Hingste til Brug for Bonderne, synker Hesleavlen snart ned igjen til dens forrige Tilstand. Er derimod et forbedret Hestehold forbundet med den frie Bedækning, og opmuntres Bonden til at fodre sit Fol godt, saa vil Forbedringen snart blive ksendelig. En Præmie paa 40 Rbd. for det bedst fodrede og røgtede Aarsfol paa hele Godset, og 25 Rbd. for det næstbedste, har allerede virket over- mande heldigt i de faa Aar den har været uddeelt. De ovenfor