Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
163 Skjondt der altsaa flulde være 23 Sogne paa Lolland, der ingen Fredskov have, ere de fleste af disse dog ingenlunde blottede for Skove, og vil vel neppe saa snart blive det; thi i Almindelighed holder Lollikken meget af Træer, odelægger ikke gjerne uden at plante igjen, og antager at det betaler sig at benytte Jorden til Skov. Hoiskoven paa Lolland bestaaer for stocste Delen af Eeg og Bog; men det er især ved Egeskovene denne De udmærker sig; „den Lollandske Jordbund, skriver Begtrup, synes at være fortrinlig skikket til Eeg. Landet har ulige mere Ege- end Bøgeskov, og Op- væxten af Egen er frodigere end den unge Opvæxt af Bog." Dette gjcelder især om den vestlige'Deel af Landet, hvor „Skovene bestaaer af Eeg, nogen Lind og Bæverasp, hvorimod de ostlige Skove tillige afgive det til Gavntræ uundværlige Bog."*) Foruden disse Træ- arter voxer der „en stor Deel Auiibog og den lille Ahorn, men samme fredes ikke, da Bønderne hugge dem Gjoerdsel;* **) til disse af Naturen frembragte Træer, er paa de senere Aar kommen nogle Smaaffove af opelskede Naaletræec paa Grevskaberne Christianssæde og Knuthettborg. Den Hsiskov, som sindes er i det Hele vel ved- ligeholdt , og ncppe findes noget Sted aldeles forhudlede Fredskove. „Skov, skriver Kammerraad Frideriksen, gives i Overflodighed, og der afsættes aarlig store Partier af Brænde-og Skibstømmer, saavel til Soe-Etatens Brug, som til private Skibsværfter." Dette tyder paa at man, eildog i de Aar da andre Provindsers Skove blive haardt medtagne, har viist en ualmindelig Skaansel selv mod de pri- vate Skove paa Lolland, og derfor kan vedblive at drage den store Fordeel, som Egetræer, der give Tommer af de storre Maal, unegtelkg give. Den særegne Driftsmaade Grevskabet Christkanssædes forrige Besidder afg. Statsminister, Grev Reventlow iildforte med sine Skove, og som omstændelig findes fremsat i A. F. Bergsoes Priisskrift om denne Hædersmands Virksomhed, vækker en naturlig Interesse for at komme til Kundskab om den nuværende Beskaffen- hed og Behandling af disse Skove; men herom give Beretningerne *) Kammerraad wilhjelm. **) Begtrup. ir