Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
163
Skjondt der altsaa flulde være 23 Sogne paa Lolland, der
ingen Fredskov have, ere de fleste af disse dog ingenlunde blottede
for Skove, og vil vel neppe saa snart blive det; thi i Almindelighed
holder Lollikken meget af Træer, odelægger ikke gjerne uden at plante
igjen, og antager at det betaler sig at benytte Jorden til Skov.
Hoiskoven paa Lolland bestaaer for stocste Delen af Eeg og
Bog; men det er især ved Egeskovene denne De udmærker sig; „den
Lollandske Jordbund, skriver Begtrup, synes at være fortrinlig
skikket til Eeg. Landet har ulige mere Ege- end Bøgeskov, og Op-
væxten af Egen er frodigere end den unge Opvæxt af Bog." Dette
gjcelder især om den vestlige'Deel af Landet, hvor „Skovene bestaaer
af Eeg, nogen Lind og Bæverasp, hvorimod de ostlige Skove tillige
afgive det til Gavntræ uundværlige Bog."*) Foruden disse Træ-
arter voxer der „en stor Deel Auiibog og den lille Ahorn, men
samme fredes ikke, da Bønderne hugge dem Gjoerdsel;* **) til disse
af Naturen frembragte Træer, er paa de senere Aar kommen nogle
Smaaffove af opelskede Naaletræec paa Grevskaberne Christianssæde
og Knuthettborg. Den Hsiskov, som sindes er i det Hele vel ved-
ligeholdt , og ncppe findes noget Sted aldeles forhudlede Fredskove.
„Skov, skriver Kammerraad Frideriksen, gives i Overflodighed, og
der afsættes aarlig store Partier af Brænde-og Skibstømmer, saavel
til Soe-Etatens Brug, som til private Skibsværfter." Dette tyder
paa at man, eildog i de Aar da andre Provindsers Skove blive
haardt medtagne, har viist en ualmindelig Skaansel selv mod de pri-
vate Skove paa Lolland, og derfor kan vedblive at drage den store
Fordeel, som Egetræer, der give Tommer af de storre Maal,
unegtelkg give.
Den særegne Driftsmaade Grevskabet Christkanssædes forrige
Besidder afg. Statsminister, Grev Reventlow iildforte med sine
Skove, og som omstændelig findes fremsat i A. F. Bergsoes
Priisskrift om denne Hædersmands Virksomhed, vækker en naturlig
Interesse for at komme til Kundskab om den nuværende Beskaffen-
hed og Behandling af disse Skove; men herom give Beretningerne
*) Kammerraad wilhjelm.
**) Begtrup.
ir