Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

168 Frembringelserne skulde gaae meer i Handelen"; det Forste, der bor attraaes, er snarere at formane Bondestanden til at frembringe til egen Forsyning; naar dette er skeet, og nnar Huusfliden er bleven udbredt og stor i den Deel af Bondestanden, der ikke har Raad til at beholde og henlægge det, den frembringer, naar der altsaa viser sig et Overskud af Huusflidens Frembringelser, forst da er der at tænke paa Handel med saadanne Sager. Men at der er lange Udsigter hertil vil et Pac af Beretningerne klart lægge for Dagen. Vel kan den forste Beretning, vi ville anfore, ikke gjælde som noget paalideligt Vidnesbyrd for Huusflidens Tilstand nuomstunder, da den er skreven for en Snees Aar siden; men vi ville dog begynde Udsigten over denne Gjenstand med den, og siden see om Forholdene have forbedret sig i den Grad, at man har Grund til at vente stor Forandring i den nærmeste Fremtid. „Huusfliden, siger Justits- raad Ehrenreich, er meer end maadelig hos Bondestanden. Noget Vadmel, lidet Hvergarn til Klæder, Lærred og Strømper forfærdiges, men, Strømper undtagen, ei tilstrækkelig til eget Brug. For Tiden sees intet Middel, der er virksomt til at vække Huusfliden i saadan Grad, al Varerne kan blive en Gjenstand for Handelen, og det vil altid blive et Sporgsmaal, om saadant nogen Tid vil kunne opnaaes; flere vigtige Grunde frembringe denne Tvivl." Hvilke disse Grunde ere, anføres ikke, men efter hvad der, som siden vil sees, er gjort for at fremme Huusfliden, uden storre Held end hidtil, kan Tvivlen godt forsvares. Tyve Aar derefter fortæller Kammer- raad Frideriksen os nemlig, at „med Huusfliden er det ikkun ringe bevendt i den Egn. Bonden lader ved sit Huuspersonale for- arbeide Toier til eget Brug. At fremskynde Huusflidens Fremme har været Formaalet tidligere for et Industri-Selstab, og i den senere Tid for det landoeconomiske Selskab, ved herfor at udsætte Præmier, men dette har Lidet eller Intet frutztet. Den eneste Maade, hvorved denne Erhvervsgreen synes at kunne fremmes, vilde, efter min Mening, være, at der ved Skolerne blev indrettet Læreanstalter, hvor Pigebornene kunde oves i Syning og andre der- med i Forbindelse stauende Arbeider. Som Folge af Hoveriet have Fruentimmerne hidtil været formeget medtaget til Markarbejde, og ere herved blevet uskikkede til Sysler, der egne sig for deres Be-