Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

174 det som sagt ikke saaledes forbigaaes, der undviges det, som af DHrr. Madsen og Dall, paa denne Maade: „Ligesom vi af flere Grunde i Almindelighed antage det mindre heldigt, ligefrem at be- tegne enkelte af en Egns Landmænd, som udmærkede fremfor alle Dvrige, flulle vi ogsaa holde for, at dette i sig selv er overflodigt, da disse allerede ville være bemærkede, og af Offentligheden noksom fremhævede som udmærkede, for hvilket vi mene, at de fremdeles uden Skade kunne gjælde. Desuden holde vi os overbeviste om, at netop de Mænd, som vi maatte have störst Anledning til at fremhæve, helst ville være saadan rosende Omtale foruden." Paa en anden Maade behandles denne Gjenstand af Andre, som Kammerr. Frideriksen, der giver en Forklaring over Grundene hvorfor der ingen udmærkede Landmænd findes i Egnen. Hans Ord ere disse: „Af udmærkede Agerbrug findes ingen; der er neppe over 2 Gaarde i Herredet, der ere ftørre end almindelige Bondec- gaarde. Herredet bestaaer ene af samlede Godser, Hovedgaarde og Bondergaarde, og da de forste hidtil alle have været drevne ved Hovene, har intet fortrinligt Agerbrug herved kunnet opstilles. Hoveriet er nu for det meste aflost i de sidste Par Aar, og Hoved- gaardene ere bortforpagtede, tildeels til unge, velhavende Mænd, saa man tor vente, at Forandring til det Bedre, i det mindste for- saavidt Hovedgaardene angaaer, snart vil indtræde, og at der navnlig vil blive lagt fortrinlig Bind paa at fremme Hollænderkernes Op- komst, der, som tidligere bemærket, hidtil ganske har staaet tilbage. Med Bondens Fremskridt til nogen væsentlig Forbedring i denne Retning, har det endnu lange Udsigter; han tager neppe Exempel fra de storre Gaarde, Hovedgaardene (dog har dette været Tilfældet med Svingplougenes Indførelse, hvorfra ved Gaardene Fuglsang og Prierskov blev givet Impulsen), og Godseierne interessere sig alt for lidet for Agerbruget i Almindelighed oz for Fæsterne i Særdeleshed, for at der fra denne Side skeer noget til at fremhjelpe Bonden til en mere udmærket Dyrkning af sin Lod. Godseieren eller dennes For- valter seer alene paa at faae en god Jndfæstning ved en Bonde- gaards Overdragelse i Fæste, og naar Bonden har udredet denne ?) Kammerraad wilhjelm.